Socialøkonomisk Nyt

De socialt ansvarlige har lagt sig i overhalingsbanen

feb 7, 2022 | Socialøkonomi 2021

Den Sociale Kapitalfond tilbyder forskellige former for samarbejde med virksomheder, der ved at forene en økonomisk og en social bundlinje både skaber finansielle og sociale resultater

Af Thorsten Asbjørn, journalist

Som nystartet virksomhed med en klar social agenda melder spørgsmålet sig: Skal man vælge at være registreret socialøkonomisk virksomhed eller socialt ansvarlig virksomhed?

Hvis målet er at gøre sine hoser grønne hos Den Sociale Kapitalfond – og for eksempel snuppe en plads på et acceleratorprogram eller hente kapital til at vokse – så er der god grund til at slå sig op som en helt almindelig virksomhed, der arbejder socialt ansvarligt.

– Vi kan simpelthen se, at de socialt ansvarlige virksomheder som investeringsobjekt skaber større social effekt end de socialøkonomiske virksomheder, siger Birgitte Frost Mathiesen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Accelerator Management.

De tydelige tal
For 10 år siden så Den Sociale Kapitalfond dagens lys. Fonden blev sat i verden for gennem kapital- og videntilførsel at sætte skub i udviklingen af virksomheder, som strategisk og målrettet arbejder med en social agenda. I de første år var det i særlig grad de socialøkonomiske virksomheder, som Den Sociale Kapitalfond havde i kikkerten, men for fem år siden skiftede fokus, så det i højere grad blev de socialt ansvarlige.

– Da vi gjorde tallene op og evaluerede på 54 virksomheder, som havde været gennem to store acceleratorprogrammer, kunne vi se, at de virksomheder, som skabte størst social effekt, var de socialt ansvarlige og ikke dem, der var registreret socialøkonomiske, siger Birgitte Frost Mathiesen og uddyber fondens sigte:

– Vores mål er at støtte de virksomheder, hvor vi kan se, at vi opnår størst social impact, altså hvor flest mulige fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. Det er ikke ’feel good, do good money’ men penge, som skaber effekt udover selve donationsperioden, siger Birgitte Frost Mathiesen.

 

Socialøkonomisk virksomhed vs. socialt ansvarlig virksomhed

Den Sociale Kapitalfond skelner mellem registreret socialøkonomiske virksomheder og socialt ansvarlige virksomheder.

En Registreret Socialøkonomisk Virksomhed (RSV) er kendetegnet ved at have et socialt formål og ved ikke at være profitorienteret, men hvor et eventuelt overskud geninvesteres i nye indsatser. Det betyder også, at der kun i begrænset omfang må udbetales udbytte til investorer.

En socialt ansvarlig virksomhed definerer Den Sociale Kapitalfond som en virksomhed, der strategisk tager socialt ansvar og hvor det sociale ansvar er indskrevet i forretningsmodellen, fx at 20 procent af medarbejderne er folk fra kanten af arbejdsmarkedet.

Mest for pengene
Birgitte Frost Mathiesen understreger, at der i Den Sociale Kapitalfond er den største respekt og anerkendelse for socialøkonomiske virksomheder.

– Du er på ingen måde diskvalificeret som socialøkonomisk virksomhed, men det, vi kigger på, når vi screener virksomhederne, er, om de er skalerbare og har et vækstpotentiale, så der er grobund for at skabe mange sociale arbejdspladser. Det er den måde, vi – og dermed samfundet – får mest for pengene, siger hun.

Samtidig understreger hun, at der er masser af vellykkede socialøkonomiske virksomheder, som slet ikke opererer ud fra en vækstagenda, men som ene og alene er sat i verden for at gøre en værdifuld indsats for en given målgruppe.

– Den type socialøkonomiske virksomheder gør en kæmpe indsats, og dem er der også brug for. De er bare ikke i vores målgruppe, siger Birgitte Frost Mathiesen.

 

Om Den Sociale Kapitalfond

Den Sociale Kapitalfond investerer kapital og kompetencer i virksomheder og organisationer, som bidrager til at løse sociale problemer.

Kapitalen er akilleshælen
Den væsentligste forklaring på, at socialt ansvarlige virksomheder skaber større social effekt end de socialøkonomiske, er ifølge Birgitte Frost Mathiesen, at sidstnævnte ofte har svært ved at skaffe finansiering.

– Vi kan se, at socialøkonomiske virksomheder har meget svært ved at rejse kapital. Det gælder både fra pengeinstitutter, Business Angels og andre investorer. Og det er den kapital, som ofte er nødvendig for at skabe udvikling og vækst.

Og her har Birgitte Frost Mathiesen en opfordring til alle de virksomheder, som ønsker en vækstrejse – uanset om det er de socialt ansvarlige eller de socialøkonomiske.

– Mange virksomheder, som opererer ud fra en social agenda, har ikke en stor kommerciel interesse, og vi ser, at de tit er styret af et likviditetsbudget, og det er pengene i kassen her og nu, der bestemmer indsatserne. Her kan de have stor gavn af ligesom almindelige virksomheder at operere med udviklingsbudgetter, hvor der strategisk investeres i at vokse.

Den svære målbarhed
Når det kommer til den fortsatte udvikling af et socialt ansvarligt arbejdsmarked, så kigger Birgitte Frost Mathiesen ud over et Danmark, hvor der er forbedringspotentiale.

– Der er lang vej endnu, indtil det bliver almindelig virksomhedspraksis at arbejde strategisk og værdimæssigt med social ansvarlighed.

Hun ser dog mange gode takter, og den sociale ansvarlighed bl.a. også er hjulpet på vej af hele Verdensmåls-agendaen. Men hvor virksomheder ret nemt kan gå ind og måle på deres miljø- og klimaindsatser og for eksempel få konkrete tal på, hvor meget de mindsker CO2-aftrykket, så er billedet langt mere mudret, når det kommer til de sociale mål.

– Vi mangler simpelthen standardiseringer, så virksomhederne kan få tilsvarende konkrete tal på deres sociale indsatser, siger hun.

 

”Det bløde må ikke spænde ben for det kommercielle”

Kamille Ebbe, leder af Vækstpark for Socialøkonomi, anerkender den socialøkonomiske udfordring, som Den Sociale Kapitalfond peger på, men hun ser samtidig eksempler på socialøkonomiske virksomheder, som har knækket koden til vækst

Af Thorsten Asbjørn, journalist

Kamille Ebbe, leder af Vækstpark for Socialøkonomi, er ikke overrasket over billedet fra Den Sociale Kapitalfond, hvor socialt ansvarlige virksomheder generelt set skaber større social effekt end de socialøkonomiske. Det hænger nemlig nøje sammen med det kommercielle fokus, påpeger hun.

– Socialt ansvarlige virksomheder er kommercielle virksomheder, og de har typisk en klar vækstagenda. Det betyder, at de er drevet af at vokse og dermed også skabe flere arbejdspladser. Mange socialøkonomiske virksomheder har ikke samme sult efter at vokse – de er i højere grad drevet af det sociale formål og ikke nødvendigvis flere arbejdspladser. Det er klart, at det samlet set ikke skaber så stor kvantitativ effekt, siger Kamille Ebbe.

Blandede bolsjer
Samtidig er det vigtigt for hende at understrege, at der er stor forskel på de socialøkonomiske virksomheder. Ligesom der er mange små, som ikke drømmer sig store, så er der også velkonsoliderede socialøkonomiske virksomheder, som er drevet med det klare mål at vokse.

– Kigger vi eksempelvis ud over Aarhus, så er der en håndfuld etablerede socialøkonomiske virksomheder med ambitioner om vækst, og som også har knækket koden, siger Kamille Ebbe, der udover at være leder af Vækstpark for Socialøkonomi også er leder af Special Minds, som holder til i Vækstparken. Under Special Minds hører den socialøkonomiske IT-virksomhed, Special Minds IT, som ansætter medarbejdere med autismeprofil, og som konkurrerer på helt almindelige markedsvilkår.

– En virksomhed som vores har en klar vækstagenda. Vi vil vokse. Ikke for profittens skyld, men fordi vi gennem vækst kan skabe endnu flere arbejdspladser for mennesker med autisme, som ellers har vanskeligt ved at finde plads på arbejdsmarkedet.

– Kigger vi eksempelvis ud over Aarhus, så er der en håndfuld etablerede socialøkonomiske virksomheder med ambitioner om vækst, og som også har knækket koden.

Kamille Ebbe

leder af Vækstpark for Socialøkonomi

Vigtigt indspark
Set med Kamille Ebbes øjne er det vigtigt med bevågenheden på de sociale effekter hos henholdsvis de socialøkonomiske og de socialt ansvarlige virksomheder. Hun anerkender, at der er mange socialøkonomiske virksomheder, som ikke har drømme om vækst, og som yder en ekstraordinær indsats for en mindre gruppe, men hun ser også, at det socialøkonomiske virksomhedsmiljø har godt af at blive udfordret på deres kommercielle del.

– Vi skal spørge os selv, om vi med vores bløde fortælling kommer til at spænde ben for vækst, fordi vi er bange for at blive for kommercielle i vores tænkning. Her er jeg enig i, at det ikke er sundt at være drevet af et dag-til-dag likviditetsbudget, men derimod vigtigt at have et visionært og langsigtet blik på vækst og udvikling. Væksten giver nemlig – hvad enten du er socialøkonomisk eller socialt ansvarlig – muligheden for at kunne endnu mere af det, som man er sat i verden for.

 

Læs flere indlæg

Socialøkonomi og cirkulær økonomi går hånd i hånd

Socialøkonomi og cirkulær økonomi går hånd i hånd

Reparation, istandsættelse og genbrug af materialer betyder arbejdsopgaver, som ikke kræver lange uddannelser. – Vi mangler snart folk til disse opgaver, siger Steffen Max Højer, serieiværksætter og aktuel forfatter, der brænder for at skabe bæredygtige forretninger.

læs mere
Vinduet til kommunerne står åbent nu

Vinduet til kommunerne står åbent nu

Kommunerne har en stigende interesse for, at lykkes med socialøkonomien, og derfor gælder det om at handle nu, fremhæver Angelika Marning, udviklingskonsulent i Rummelig imidt, der lige nu kører et populært socialøkonomisk onlinekursus målrettet kommunerne

læs mere

Sådan får du Socialøkonomisk Nyt

Følg os på de sociale medier og få løbende nyheder, viden og debat om udviklingen af socialøkonomien i Danmark.