En skærpet indsats for etablering af socialøkonomiske virksomheder er blevet en succes i Jammerbugt Kommune, hvor man har fundet opskriften på partnerskaber
Af Peter Borberg, mag.art og journalist
I Jammerbugt Kommune sidder de ikke og venter passivt på, at lokale socialøkonomiske virksomheder af sig selv skal komme og banke på døren med et forslag, der eksempelvis kan skaffe udsatte borgere tilbage på arbejdsmarkedet eller sikre genanvendelse af affald.
Tværtimod er netop socialøkonomi et højt prioriteret område i den nordjyske kommune, som i et samarbejde med Erhvervshus Nord – og med støtte fra Den Europæiske Socialfond – har gennemført et 3-årigt projekt, hvis formål er at få etableret flere socialøkonomiske virksomheder, der ikke er drevet af profit men af socialt ansvar.
Rigtigt arbejde
Opskriften hedder partnerskabsaftaler, hvor kommunen og den socialøkonomiske virksomhed gensidigt forpligter hinanden. Jammerbugt Kommune bidrager med vejledning og sparring på forretningsplanen for den socialøkonomiske virksomhed, som til gengæld skaber arbejdspladser, hvortil kommunen visiterer borgere, der er gledet ud af arbejdsmarkedet.
– Med partnerskabsaftalerne er det vores ambition at udvikle konceptet for socialøkonomiske virksomheder, fordi de i forvejen udfylder en nøglerolle i kommunens beskæftigelsesindsats. På den ene side er de socialøkonomiske virksomheder i stand til at tage de skånehensyn, som borgerne i mange tilfælde har brug for her og nu. På den anden side har den socialøkonomiske virksomhed ikke karakter af et socialpædagogisk opholdssted, men af et rigtigt arbejde, hvilket er den bedste forudsætning for at vende tilbage til et ordinært arbejde, siger Jannie Knudsen, arbejdsmarkedschef, Jammerbugt Kommune.
Enhver virksomhed, som har lyst til at påtage sig det her sociale ansvar er velkommen. Det her er et ligeværdigt partnerskab, hvor vi som kommune nyder gavn af at have socialøkonomiske virksomhed som sammen med os vil rykke en gruppe borgere og dermed bidrage til at skabe bedre bundlinjer bredt set.
Jannie Knudsen
Brug for ildsjæle
I øjeblikket er der indgået partnerskabsaftaler mellem Jammerbugt Kommune og seks socialøkonomiske virksomheder. I udgangspunktet er det en hvilken som helst virksomhed, der kan komme i betragtning til en partnerskabsaftale med kommunen.
– Hvis man har en social idé, som muligvis kan omsættes til en bæredygtig virksomhed, så vil vi gerne høre om det og hjælpe virksomheden i gang, siger Jannie Knudsen og fremhæver, at hvad der i hendes øjne går igen ude i de socialøkonomiske virksomheder, er ildsjæle, der ikke brænder for profit men for social ansvarlighed.
– Og det er dén ansvarlighed, som vi gerne vil fremme, siger hun.
Hvor der i mange af landets kommuner er tilbageholdenhed i forhold til at skabe partnerskaber, fordi man dels ikke ønsker at skabe forfordeling, dels ønsker socialøkonomiske virksomheder, som agerer på markedsvilkår, så ser man anderledes på det i Jammerbugt.
– Enhver virksomhed, som har lyst til at påtage sig det her sociale ansvar er velkommen. Det her er et ligeværdigt partnerskab, hvor vi som kommune nyder gavn af at have socialøkonomiske virksomhed som sammen med os vil rykke en gruppe borgere og dermed bidrage til at skabe bedre bundlinjer bredt set.
Hun brænder for at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet
S.E.P. Nord ApS er en af de socialøkonomiske virksomheder, som har indgået partnerskabsaftale med Jammerbugt Kommune. – Vi hjælper ledige med at genfinde troen på, at de har en plads på arbejdsmarkedet, siger Jeanne Debes, direktør.
Jeanne Debes er iværksætter dybt ind i sjælen og har arbejdet med både handel og kunder i helt almindelige virksomheder. Men hun har også en baggrund som pædagog, og er grundlæggende ikke drevet af profit, men af mennesker.
For fire år siden stiftede hun virksomheden S.E.P. Nord ApS i Pandrup, der leverer ydelser indenfor pakkeri og sy-opgaver, der har banet vej for gode forretningsaftaler med fokus på høj bæredygtighed. Samtidig hjælper virksomheden mennesker, der af forskellige årsager er gledet ud af arbejdsmarkedet, tilbage på beskæftigelsesvejen.
I dag er S.E.P. Nord en af de seks socialøkonomiske virksomheder, der har indgået en partnerskabsaftale med Jammerbugt Kommune.
– For mig giver det ikke kun mening at tænke i økonomi og bundlinje. For mig giver det mening at se et menneske, som har tabt troen på beskæftigelse, genfinde gejsten i løbet af nogle uger hos os, siger Jeanne Debes, direktør, S.E.P. Nord ApS.

Jeg synes, det er flot, at en kommune går så aktivt ind i arbejdet på at skabe flere socialøkonomiske virksomheder, og for vores vedkommende betyder det, at der ikke er langt til hverken rådgivning eller de politikere, som har sat sig i spidsen for den socialøkonomiske dagsorden i Jammerbugt. Vi mødes ansigt til ansigt, og det gør, at vi som virksomheder kan ytre os og komme med forslag hos dem, der i sidste ende skal træffe beslutningerne
Jeanne Debes
Små krav med stor betydning
Med det afsæt nyder Jeanne Debes at drive en socialøkonomisk virksomhed, der hjælper ledige med fysiske og psykiske udfordringer tilbage på jobvejen. I S.E.P. Nord tages der hensyn til eksempelvis fysiske eller psykiske udfordringer hos den ledige, men samtidig stilles der krav svarende til dem, man møder i en traditionel virksomhed.
– Nogle gange får vi mennesker ind, som ikke har haft et job i otte år, og som kommer med det grundlæggende spørgsmål: ’Hvad er et arbejde?’ I begyndelsen har de måske et dårligt fremmøde, og fordi de ikke har været på arbejdsmarkedet længe, kommer de uforvarende til at gøre ting, som vi går ind og justerer på. Det kan være noget så simpelt som et gøre opmærksom på, at der helst ikke skal tales privat i mobiltelefonen eller drikkes kaffe lige dér, hvor der pakkes. Borgerne lærer hurtigt, hvad det vil sige at være i en virksomhed, der har produkter og deadlines, som der skal leves op til.
Det er ikke ’farligt’
Ifølge Jeanne Debes er det således disse små krav og justeringer, som på sigt kan ruste ledige til at finde et almindeligt job.
– Dybest set er vores opgave at gøre mennesker klar til at kunne leve op til de krav, der stilles i en virksomhed. Allerhelst ønsker vi at være det gode eksempel på, at det ikke er ’farligt’ at vende tilbage til arbejdsmarkedet, men at det tværtimod er forbundet med en dagligdag, hvor man griner sammen, tager hensyn til hinanden og måske endda får nye venner, slutter hun.
Læs flere indlæg
De vil knække stresskurven med digital løsning
Howdy har etableret afdeling i Vækstpark for Socialøkonomi, hvorfra de fortsætter udbredelsen af deres trivsels-app til både offentlige og private virksomheder.
”Vi er voldsomt interesserede i, hvad mennesker kan og mindre interesserede i, hvad de ikke kan”
Hos Flexfabrikken kommer business i første række, når de skal åbne virksomhedernes øjne for, at ledige fleksjobbere er en værdifulde resurse
Socialøkonomi og cirkulær økonomi går hånd i hånd
Reparation, istandsættelse og genbrug af materialer betyder arbejdsopgaver, som ikke kræver lange uddannelser. – Vi mangler snart folk til disse opgaver, siger Steffen Max Højer, serieiværksætter og aktuel forfatter, der brænder for at skabe bæredygtige forretninger.
Vinduet til kommunerne står åbent nu
Kommunerne har en stigende interesse for, at lykkes med socialøkonomien, og derfor gælder det om at handle nu, fremhæver Angelika Marning, udviklingskonsulent i Rummelig imidt, der lige nu kører et populært socialøkonomisk onlinekursus målrettet kommunerne
Leder af Copenhagen Dome med ny bog:
”Kommuner skal få øjnene op for de løsninger, som de ikke selv kan finde”
Leder af Copenhagen Dome, Dorthe Bukdahl klar med ny bog
”Det fedeste er hver gang, vi skaber et nyt job”
Sanne Ravn Lorenzen, medstifter af designvirksomheden Zendoo, er både drevet af en social og grøn agenda.
Udsatte borgere i Aarhus bekæmper affald
Socialøkonomiske LitterGo har med udsatte borgere i spidsen fundet et forretningskoncept, som er en gevinst i byggebranchen, og hvor medarbejderne bliver gjort til medejere .
Midtjysk kommune giver udstrakt hånd til de socialøkonomiske virksomheder
I Silkeborg Kommune inviterer indkøbschefen de socialøkonomiske virksomheder til møde, og kommunen vil nu også sikre partnerskaber Af Thorsten Asbjørn, journalist Det kan være mere end vanskeligt for nystartede socialøkonomiske virksomheder at få hul igennem til...
LEDELSESEKSPERTEN:
” Bæredygtighed er meget mere end C02-aftryk”
Thomas Johansen, direktør, MacMann Berg i Aarhus, rådgiver private og offentlige ledere i bæredygtig ledelse. Fremtidens vindervirksomheder er dem, som formår at forankre bæredygtighed som mindset, strategi og praksis, der udfolder sig i alle aktiviteter Af Thorsten...