Howdy har etableret afdeling i Vækstpark for Socialøkonomi, hvorfra de fortsætter udbredelsen af deres trivsels-app til både offentlige og private virksomheder.
Af Peter Borberg, mag.art og journalist
Howdy!
Normalt forbindes udtrykket med Lucky Luke og det vilde vesten, hvor cowboys tipper på hatten. Men nu går udtrykket også sin sejrsgang i Vækstpark for Socialøkonomi i Viby, hvor en af vores nye indflyttere, har gjort Howdy til et ganske særligt produkt.
Bag navnet – som er en forkortelse af How Do You Do – gemmer sig således en trivsels-app, som har til formål at forhindre stress og udbrændthed blandt medarbejdere, studerende og private.
– Hvor det på arbejdspladser tidligere typisk har været sådan, at fornemmelsen af medarbejdernes trivsel baserede sig på en mavefornemmelse, så giver Howdy et klart, konkret billede af, hvordan det i virkeligheden står til hos den enkelte medarbejder. Det giver mulighed for at handle forebyggende, og ikke først når sygemeldingen ligger på bordet, siger Nethe Øllgaard Kling, kundedirektør i Howdy.
Hvor det på arbejdspladser tidligere typisk har været sådan, at fornemmelsen af medarbejdernes trivsel baserede sig på en mavefornemmelse, så giver Howdy et klart, konkret billede af, hvordan det i virkeligheden står til hos den enkelte medarbejder. Det giver mulighed for at handle forebyggende, og ikke først når sygemeldingen ligger på bordet.
Nethe Øllgaard Kling
Mennesker bag teknikken
App’en, der er udviklet med sparring fra førende forskere samt et team af erhvervspsykologer, baserer sig på en videnskabeligt anerkendt spørgeramme, som afdækker et menneskes trivsel. I praksis foregår det ved, at man via app’en bliver spurgt regelmæssigt ind til eksempelvis humør, energiniveau samt følelse af overskud eller træthed.
– Det er en mulighed for at standse op og kort reflektere over, hvordan jeg i grunden har det, siger Nethe Øllgaard Kling.
På baggrund af svarene udregner Howdy en trivselsscore, som er med til at afgøre, om der skal sættes aktivt ind med tiltag, der kan styrke den mentale eller fysiske sundhed.
– Det er digital forebyggelse med et menneskeligt tvist. I det øjeblik, app’en viser, at der er behov for eksempelvis psykologbistand eller fysioterapeuter, er der kapaciteter indenfor disse områder, som tager fat i brugeren af Howdy, forklarer Nethe Øllgaard Kling, som oplyser, at app’en i dag har mere end 25.000 brugere og er udbredt i flere lande.
Den oplagte ramme
Hvor Howdy’s hovedkontor fortsat vil ligge i København, så kommer en stor del af den videre udbredelse af Howdy samtidig til at foregå fra de nye faciliteter i Vækstpark for Socialøkonomi.
– For os er vækstparkens socialøkonomiske dagsorden meget i tråd med det, som vi selv arbejder for, nemlig at tage et socialt ansvar for menneskers trivsel, slutter Nethe Øllgaard Kling.
Læs flere indlæg
Vi har kun set starten på socialøkonomiens potentiale
Til årets konference ”Nye veje til en styrket socialøkonomi” i Copenhagen Dome er Aalborg Kommune den store vinder på en dag med nye ambitiøse visioner for socialøkonomien Af Thorsten Asbjørn, journalist - Næste år skal vi være 1.000 forsamlet her. Vi skal også have...
”Det hele bliver lige lidt mere professionelt”
Lejere i Vækstpark for Socialøkonomi får adgang til et socialt liv og en række faciliteter, som løfter forretningen. Mød to af vores nye lejere
”Vi er voldsomt interesserede i, hvad mennesker kan og mindre interesserede i, hvad de ikke kan”
Hos Flexfabrikken kommer business i første række, når de skal åbne virksomhedernes øjne for, at ledige fleksjobbere er en værdifulde resurse
Socialøkonomi og cirkulær økonomi går hånd i hånd
Reparation, istandsættelse og genbrug af materialer betyder arbejdsopgaver, som ikke kræver lange uddannelser. – Vi mangler snart folk til disse opgaver, siger Steffen Max Højer, serieiværksætter og aktuel forfatter, der brænder for at skabe bæredygtige forretninger.
Vinduet til kommunerne står åbent nu
Kommunerne har en stigende interesse for, at lykkes med socialøkonomien, og derfor gælder det om at handle nu, fremhæver Angelika Marning, udviklingskonsulent i Rummelig imidt, der lige nu kører et populært socialøkonomisk onlinekursus målrettet kommunerne
”De udfylder en nøglerolle i vores beskæftigelsesindsats”
En skærpet indsats for etablering af socialøkonomiske virksomheder er blevet en succes i Jammerbugt Kommune, hvor man har fundet opskriften på partnerskaber.
Leder af Copenhagen Dome med ny bog:
”Kommuner skal få øjnene op for de løsninger, som de ikke selv kan finde”
Leder af Copenhagen Dome, Dorthe Bukdahl klar med ny bog
”Det fedeste er hver gang, vi skaber et nyt job”
Sanne Ravn Lorenzen, medstifter af designvirksomheden Zendoo, er både drevet af en social og grøn agenda.
Udsatte borgere i Aarhus bekæmper affald
Socialøkonomiske LitterGo har med udsatte borgere i spidsen fundet et forretningskoncept, som er en gevinst i byggebranchen, og hvor medarbejderne bliver gjort til medejere .