Sanne Ravn Lorenzen, medstifter af designvirksomheden Zendoo, er både drevet af en social og grøn agenda
Af Thorsten Asbjørn, journalist
Flere og flere sociale iværksættere tænker både grønt og socialt. Det gælder i høj grad også Sanne Ravn Lorenzen, der sammen med sin medstifter Maria Marqard Radoor står bag den socialøkonomiske designvirksomhed Zendoo i Kolding.
– Vi vil producere unikke produkter, hvor vi tager hensyn til miljøet, og så vil vi hjælpe sårbare mennesker ind på arbejdsmarkedet, siger Sanne Ravn Lorenzen.
Hvor det for de fleste kommercielle virksomheder handler om at få skabt en forretning, der først og fremmest tjener penge, så er det kun én af agendaerne for Sanne Ravn Lorenzen.
– Det fedeste er hver gang vi skaber et nyt job, siger hun.
Udover vores sociale formål – at hjælpe sårbare kvinder i beskæftigelse – så ville vi også skabe en bæredygtig, miljøvenlig produktion.
Den anderledes konstruktion
Zendoo så dagens lys i 2017. En nonprofit-virksomhed, som er drevet af et socialt formål, og hvor overskuddet bliver i virksomheden og geninvesteres i nye udviklingstiltag.
– Mange iværksættere starter med en god idé, og det fører til udvikling af deres forretning. Vi mødte hinanden gennem vores arbejde i Ungdommens Røde Kors, og vi brændte for at gøre noget for at hjælpe mødrene til flygtningebørnene i beskæftigelse.
Grøn helt ind til huden
Ud af det udviklede de deres forretningsidé: dansk producerede accessories og interiør af overskudsmaterialer. Med en bevilling på en halv mio. kroner fra energiselskabet Ewii, det daværende Trefor, fik de to iværksættere et år til at udvikle virksomheden med den første produktlinje og indgå i vigtige samarbejdskonstellationer.
– Udover vores sociale formål – at hjælpe sårbare kvinder i beskæftigelse – så ville vi også skabe en bæredygtig, miljøvenlig produktion, siger Sanne Ravn Lorenzen.
Og grønne er de. Deres designprodukter, bl.a. tasker, nøgleringe og puder er produceret af overskudsmaterialer fra den danske skoproducent Ecco og den danske tekstilvirksomhed Kvadrat.
– Vi får kvalitetsmaterialer til en god pris, og Ecco og Kvadrat sikrer, at deres overskudsmaterialer ikke bare ender som spild, siger Sanne Ravn Lorenzen.

Produktion i vækst
De to Kolding-kvinder har været i gang i tre år, og både produktion og organisation er på plads. Lige nu er der otte ansatte, hvoraf de seks er i skåne- og fleksjobs, mens yderligere 12 borgere er i beskæftigelsesrettede forløb. Det er ikke længere kun flygtninge og indvandrere, men en bred rekruttering af medarbejdere, som ellers ikke kan begå sig på arbejdsmarkedet.
– Vores store udfordring er naturligvis, at vi har en sårbar medarbejdergruppe. Det betyder, at vi hele tiden skal være opmærksomme på de nødvendige sociale og personlige hensyn, som gør, at vi ikke bare hovedkulds kan skrue op for produktionen, siger Sanne Ravn Lorenzen.
Men ikke desto mindre, så er det den kommercielle udvikling, som nu er i fokus hos Zendoo. De oplever en stigende efterspørgsel på deres produkter og har bl.a. større kunder som Home, Trapholt og andre designvirksomheder. Virksomheder, foreninger osv. har bl.a. fået øjnene op for, at de hos Zendoo kan få nøgleringe og keyhængere, som de kan præge med eget navn og logo.
– I opstartsårene har vi været afhængige af de økonomiske midler som følger med, at vi løfter beskæftigelsesindsatsen for en sårbar gruppe. Vi kan nu se, at der er basis for, at vi kan komme til at tjene flere penge på selve produktionen, og det skal vi udnytte, siger Sanne Ravn Lorenzen.

Om Sanne Ravn Lorenzen
Sanne Ravn Lorenzen står sammen med Maria Marqard Radoor bag den socialøkonomiske virksomhed Zendoo i Kolding. Virksomheden er drevet af et socialt og bæredygtigt formål. Den hjælper sårbare mennesker i job og producerer accessories og interiør som tasker, nøgleringe og puder af overskudsmaterialer fra Ecco og Kvadrat. Aktuelt har virksomheden otte ansatte, heraf seks i skåne- og fleksjob.
Læs flere indlæg
”De udfylder en nøglerolle i vores beskæftigelsesindsats”
En skærpet indsats for etablering af socialøkonomiske virksomheder er blevet en succes i Jammerbugt Kommune, hvor man har fundet opskriften på partnerskaber.
Leder af Copenhagen Dome med ny bog:
”Kommuner skal få øjnene op for de løsninger, som de ikke selv kan finde”
Leder af Copenhagen Dome, Dorthe Bukdahl klar med ny bog
Udsatte borgere i Aarhus bekæmper affald
Socialøkonomiske LitterGo har med udsatte borgere i spidsen fundet et forretningskoncept, som er en gevinst i byggebranchen, og hvor medarbejderne bliver gjort til medejere .
Midtjysk kommune giver udstrakt hånd til de socialøkonomiske virksomheder
I Silkeborg Kommune inviterer indkøbschefen de socialøkonomiske virksomheder til møde, og kommunen vil nu også sikre partnerskaber Af Thorsten Asbjørn, journalist Det kan være mere end vanskeligt for nystartede socialøkonomiske virksomheder at få hul igennem til...
LEDELSESEKSPERTEN:
” Bæredygtighed er meget mere end C02-aftryk”
Thomas Johansen, direktør, MacMann Berg i Aarhus, rådgiver private og offentlige ledere i bæredygtig ledelse. Fremtidens vindervirksomheder er dem, som formår at forankre bæredygtighed som mindset, strategi og praksis, der udfolder sig i alle aktiviteter Af Thorsten...
Vi skal have socialøkonomien lige så udbredt som Ø-mærket
Line Barfod, mangeårig folketingspolitiker for Enhedslisten og advokat med speciale i socialøkonomiske virksomheder, ser et massivt behov for, at socialøkonomien kommer ud af sit skjul. Tre problemer falder i øjnene Af Thorsten Asbjørn, journalist Ingen er i dag i...
Landets socialøkonomiske virksomheder skaber afgørende inklusion
Julie Porsmose, cand.scient.pol. fra Københavns UniversitetJulie Porsmose konkluderer i sit specialestudie, at socialøkonomiske virksomheder spiller en stadig vigtigere rolle ved at skabe social inklusion for udsatte gennem beskæftigelse Af Thorsten Asbjørn,...
Vi kan mere, end vi tror
Mere end nogensinde har vi brug for fælles platforme, hvor vi inspirerer hinanden og skaber sund udvikling.
Socialøkonomi er for dig, som kan bære mange kasketter
Trine Velling, Partner og adm. direktør i Konsulenthuset for Socialøkonomi, ser et behov for fundamentale ændringer, hvis vi vil have flere succesfulde socialøkonomiske virksomheder i Danmark.