Julie Porsmose konkluderer i sit specialestudie, at socialøkonomiske virksomheder spiller en stadig vigtigere rolle ved at skabe social inklusion for udsatte gennem beskæftigelse

Af Thorsten Asbjørn, journalist

Gennem et halvt år har Julie Porsmose, cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, dykket ned i spørgsmålet ’Hvilken rolle spiller socialøkonomiske virksomheder i forhold til udsatte borgeres medborgerskab?’

Svaret står klart for den 28-årige kandidat:

– I dag er medborgerskabet knyttet til det at have et arbejde. Hvor vi tidligere havde et rent velfærdssamfund, så ser vi i dag flere elementer fra det såkaldte ”arbejdssamfund”. Din identitet i et arbejdssamfund er hægtet op på et arbejde, siger den 28-årige cand.scient.pol. og fortsætter:

– Har du ikke job, står du på kanten.

Og det er netop her, at de socialøkonomiske virksomheder kan noget andet end kommunale beskæftigelsestilbud, pointerer Julie Porsmose.

– I kommunale tilbud er det sociale og personlige kompetenceløft i centrum, men du ’leger’, at det er et arbejde. Modsat socialøkonomiske virksomheder, hvor du som udsat borger rent faktisk skal bidrage til at forretningen kører, og kunderne får det produkt, de bestiller, siger hun.

De rent kommercielle kommer til kort
Men hvorfor så ikke blot lade helt almindelige kommercielle virksomheder varetage opgaven med at skabe jobs og dermed arbejdsidentitet og medborgerskab til samfundets udsatte borgere?

– Fordi de ikke kan!, lyder det kontante svar fra Julie Porsmose.

– Der er mange kommercielle virksomheder, som også tager et stort socialt ansvar, men de kan ikke gøre det i den grad, som de socialøkonomiske virksomheder kan – fordi en stor social investering kræver mange ressourcer. I socialøkonomiske virksomheder er hele fundamentet i forretningen lagt an på at ville løfte en social opgave samtidig med, at der drives virksomhed, siger Julie Porsmose.

Et dygtigt eksempel
I sit studie, hvor hun bl.a. har kigget på IT- og kompetencevirksomheden Special Minds, som holder til i Vækstpark for Socialøkonomi, bliver det også tydeligt, at de socialøkonomiske virksomheder i mange tilfælde leverer jobtræning og ansættelser til mennesker, som er meget langt fra arbejdsmarkedet.

-Special Minds er et godt eksempel på en virksomhed, som er dygtig til at skabe jobs til mennesker med autisme, som ellers er langt fra arbejdsmarkedet, men hvor man gennem salg af specifikke IT-løsninger udnytter deres specifikke kompetencer, siger Julie Porsmose og fortsætter:

– Men sådan er det langt fra alle steder. I mange socialøkonomiske virksomheder står man med en borgergruppe, som har så vanskeligt ved at begå sig i job, at der skal investeres store pædagogiske ressourcer blot i at få skabt en hverdagsstruktur med arbejde.

En kommunal opsang
Den svære borgergruppe taget i betragtning finder Julie Porsmose det problematisk med de krav, som der i en del af landets kommuner stilles til socialøkonomiske virksomheder. Hun har flere eksempler på kommuner, som har forventninger om, at borgere efter 13 ugers praktik i en socialøkonomisk virksomhed, er klar til job.

– Det er naivt og en umulig præmis at leve op til for såvel virksomheden som den enkelte borger. Her er vi nødt til at anerkende den samfundsopgave, som disse virksomheder løser for en given samfundsgruppe og så give dem rammer herefter, siger Julie Porsmose.

Læs flere indlæg