Ordblindetræning er en af de nye virksomheder i Vækstpark for Socialøkonomi, der målrettet er gået efter et kontorfællesskab i krydsfeltet mellem helt almindelige virksomheder og socialøkonomiske
Af Thorsten Asbjørn, journalist
Vækstpark for Socialøkonomi arbejder målrettet på at blive det naturlige samlings- og mødested for socialøkonomiske og ordinære virksomheder.
Derfor vækker det også glæde i vækstparken, at flere og flere nye lejere køber direkte ind på den agenda.
– Det virkede næsten for godt til at være sandt, da vi fik øje på Vækstpark for Socialøkonomi. Vi er en socialøkonomisk virksomhed, som både samarbejder med private og det offentlige, og her får vi et dagligt netværk med en masse spændende virksomheder, siger Thomas Mose, der sammen Mikael Højbjerg etablerede Ordblindetræning for 10 år siden og i dag har syv ansatte.
Landets førende
Ordblindetræning er en virksomhed, som er sat i verden med et formål, som skriver sig direkte ind i verdensmål 3, nemlig at alle har ret til kvalitetsuddannelse.
– Alle ordblinde børn – uanset hvor de bor i landet og forældrenes indkomst – skal have adgang til kvalificeret ordblindeundervisning, siger Thomas Mose.
Ordblindetræning er i dag Danmarks største udbyder af ordblindeundervisning med fysiske kontorer og undervisningslokaler i både Aarhus, Aalborg, Odense, København, Esbjerg, Aabenraa, Randers og Svendborg. Derudover udvikler virksomheden undervisningsmaterialer og har kursusafdeling med efteruddannelser til lærere, læsevejledere og andre fagpersoner.
– Selvfølgelig er vi glade, hver gang skoler og private vælger vores forløb, men det vigtigste for os er at ordblinde alle steder i landet kan få den rette hjælp – uanset om det så er vores eller kommunens egne tilbud, siger Thomas Mose.
Rammen skal være rigtig
Nu er Vækstpark for Socialøkonomi centrum for Ordblindetrænings aktiviteter og fortsatte udvikling. For Thomas Mose og hans kolleger er det helt afgørende, at rammerne fungerer.
– Vi har en optimal beliggenhed tæt ved motorvejen i Aarhus og med adgang til en masse gode faciliteter og andre virksomheder, siger Thomas Mose og nævner alt fra kantine til mødelokaler og aktivitetsmuligheder som bordtennis, bordfodbold og mulighed for andre sportsaktiviteter.’
– Det skaber trivsel og glæde, at det er her vi møder ind, siger Thomas Mose.
– Alle ordblinde børn – uanset hvor de bor i landet og forældrenes indkomst – skal have adgang til kvalificeret ordblindeundervisning
Medvind
Gennem 10 år har Ordblindetræning været med til at sætte ordblindhed på dagsordenen og arbejdet for at skabe synlighed om de 5-7 procent af alle børn og voksne, som er ordblinde – og hvad der kan gøres for at nedbryde myter og sikre den rette hjælp. Thomas Mose glæder sig over, at der netop nu er så massivt et fokus på ordblinde i bl.a. medierne.
– Den store opmærksomhed er med til at gøre det langt nemmere at være ordblind i dagens Danmark. Flere og flere træder frem og viser, hvordan de trods ordblindhed er lykkedes med gode jobs, siger Thomas Mose, der oprindelig er uddannet lærer og læsevejleder.
Læs flere indlæg
Vi skal have socialøkonomien lige så udbredt som Ø-mærket
Line Barfod, mangeårig folketingspolitiker for Enhedslisten og advokat med speciale i socialøkonomiske virksomheder, ser et massivt behov for, at socialøkonomien kommer ud af sit skjul. Tre problemer falder i øjnene Af Thorsten Asbjørn, journalist Ingen er i dag i...
Landets socialøkonomiske virksomheder skaber afgørende inklusion
Julie Porsmose, cand.scient.pol. fra Københavns UniversitetJulie Porsmose konkluderer i sit specialestudie, at socialøkonomiske virksomheder spiller en stadig vigtigere rolle ved at skabe social inklusion for udsatte gennem beskæftigelse Af Thorsten Asbjørn,...
Vi kan mere, end vi tror
Mere end nogensinde har vi brug for fælles platforme, hvor vi inspirerer hinanden og skaber sund udvikling.
Socialøkonomi er for dig, som kan bære mange kasketter
Trine Velling, Partner og adm. direktør i Konsulenthuset for Socialøkonomi, ser et behov for fundamentale ændringer, hvis vi vil have flere succesfulde socialøkonomiske virksomheder i Danmark.
Bæredygtigt arbejdsliv: Husk den vigtige pause!
Selv når vi har allermest travlt, skal vi huske at holde pauser. Kun ved at give os selv mulighed for at restituere bliver vi i stand til at levere på et højt stabilt niveau uden at brænde sammen Hvordan skaber man et godt arbejdsliv? Det var det helt store spørgsmål,...