Hos Flexfabrikken kommer business i første række, når de skal åbne virksomhedernes øjne for, at ledige fleksjobbere er en værdifulde resurse
Af Peter Borberg, mag.art og journalist
Henriette Friis Højer lægger ikke skjul på, at hun langt hellere vil tale om ’value for money’ end om socialt ansvar, når hun skal svare på, hvorfor hendes virksomhed, Flexfabrikken, har stor succes med at finde ledige fleksjobbere til virksomheder.
– Vi kører meget på, hvad det er for en værdi, som virksomheden helt konkret får ind, når de lejer eller ansætter en fleksjobber. Businessdelen er ekstremt vigtig, siger Henriette Friis Højer, administrerende direktør i FlexFabrikken, der har afdelinger i Viborg, Silkeborg, Herning og Kolding, og som nu også er på vej til at rykke ind på Fyn og Sjælland.
I mødet med fleksjobkandidaten er holdningen hos Flexfabrikken derfor også klar:
– Vi er voldsomt interesserede i, hvad mennesker kan og mindre interesserede i, hvad de ikke kan. Sagen er, at selvom du har mentale eller fysiske udfordringer, som kan påvirke, hvor mange timer, du er i stand til arbejde, så har det ingen indflydelse på dine kompetencer, siger Henriette Friis Højer.
80 timers aflastning
Hendes egen historie er et mønstereksempel på, hvordan fleksjobbere kan gøre en betydelig forskel for selv den mindste virksomhed.
Oprindelig har Henriette Friis Højer en baggrund indenfor markedsføring og reklamebranchen, hvor hun arbejdede de første 15 år af sit arbejdsliv. På et tidspunkt tog hun et radikalt skifte og blev uddannet socialrådgiver, men det gik ret hurtigt op for hende, at hvis hun skulle være socialrådgiver, så skulle det være som selvstændig.
– Jeg begyndte som konsulent at rejse land og rige rundt for at få folk, der var på kanten af arbejdsmarkedet tilbage i beskæftigelse, fortæller Henriette Friis Højer, der både hjalp jobcentre og a-kasser med at få folk videre.
Der blev travlhed i hendes lille konsulentforretning, og hun besluttede sig for at ansætte fire fleksjobbere, som blandt andet kunne tage sig af bogholderi og markedsføring.
– Jeg investerede 30 timer om ugen i fleksjobberne, men følte mig aflastet for 80 timer, siger Henriette Friis Højer.
Fordommene om fleksjobberne er der, og det er fordomme, som tit afspejler en temmelig rigid opfattelse, at det er en ganske bestemt type mennesker, der havner i et fleksjob. Til dét siger jeg altid: ’Det kan være dig i morgen!
Powerboost og peptalk
Hun var ikke i tvivl. Der måtte være masser af virksomheder, der ligesom hendes kunne have glæde af at købe fleksjob- arbejdskraft. I 2015 etablerede hun Flexfabrikken, der siden har hjulpet mere end 350 fleksjobbere ud på arbejdsmarkedet ved enten at rekruttere eller leje en fleksjobber ud til virksomheder. Fleksjobberne kommer på kursus hos Flexfabrikken, som forbereder kandidaten på at komme ud på arbejdsmarkedet.
– For mange handler det om at skulle finde troen på sig selv igen og blive skarpere på sine kompetencer. Det er powerboost og peptalk på én og samme tid, siger Henriette Friis Højer og tilføjer:
– Efter kurset stiller vi en jobgaranti, fordi vores grundlæggende holdning er, at der er et job til alle. Det handler dels om at finde det rette match, dels om at få fortalt virksomhederne, at de kan sætte ind med fleksjobbere lige præcis dér, hvor deres behov er.
Det kan være dig i morgen!
Selvom Flexfabrikken har vind i sejlene, og stadig flere virksomheder kan se idéen med at ansætte en fleksjobber, så er der fortsat fordomme at nedbryde.
– Fordommene om fleksjobberne er der, og det er fordomme, som tit afspejler en temmelig rigid opfattelse, at det er en ganske bestemt type mennesker, der havner i et fleksjob. Til dét siger jeg altid: ’Det kan være dig i morgen!’ siger Henriette Friis Højer og understreger, at man hos Flexfabrikken ikke skæver til, hvilken målgruppe folk kommer fra.
– Vi skaber bare gode jobs, slutter hun.
Læs flere indlæg
De vil knække stresskurven med digital løsning
Howdy har etableret afdeling i Vækstpark for Socialøkonomi, hvorfra de fortsætter udbredelsen af deres trivsels-app til både offentlige og private virksomheder.
Socialøkonomi og cirkulær økonomi går hånd i hånd
Reparation, istandsættelse og genbrug af materialer betyder arbejdsopgaver, som ikke kræver lange uddannelser. – Vi mangler snart folk til disse opgaver, siger Steffen Max Højer, serieiværksætter og aktuel forfatter, der brænder for at skabe bæredygtige forretninger.
Vinduet til kommunerne står åbent nu
Kommunerne har en stigende interesse for, at lykkes med socialøkonomien, og derfor gælder det om at handle nu, fremhæver Angelika Marning, udviklingskonsulent i Rummelig imidt, der lige nu kører et populært socialøkonomisk onlinekursus målrettet kommunerne
”De udfylder en nøglerolle i vores beskæftigelsesindsats”
En skærpet indsats for etablering af socialøkonomiske virksomheder er blevet en succes i Jammerbugt Kommune, hvor man har fundet opskriften på partnerskaber.
Leder af Copenhagen Dome med ny bog:
”Kommuner skal få øjnene op for de løsninger, som de ikke selv kan finde”
Leder af Copenhagen Dome, Dorthe Bukdahl klar med ny bog
”Det fedeste er hver gang, vi skaber et nyt job”
Sanne Ravn Lorenzen, medstifter af designvirksomheden Zendoo, er både drevet af en social og grøn agenda.
Udsatte borgere i Aarhus bekæmper affald
Socialøkonomiske LitterGo har med udsatte borgere i spidsen fundet et forretningskoncept, som er en gevinst i byggebranchen, og hvor medarbejderne bliver gjort til medejere .
Midtjysk kommune giver udstrakt hånd til de socialøkonomiske virksomheder
I Silkeborg Kommune inviterer indkøbschefen de socialøkonomiske virksomheder til møde, og kommunen vil nu også sikre partnerskaber Af Thorsten Asbjørn, journalist Det kan være mere end vanskeligt for nystartede socialøkonomiske virksomheder at få hul igennem til...
LEDELSESEKSPERTEN:
” Bæredygtighed er meget mere end C02-aftryk”
Thomas Johansen, direktør, MacMann Berg i Aarhus, rådgiver private og offentlige ledere i bæredygtig ledelse. Fremtidens vindervirksomheder er dem, som formår at forankre bæredygtighed som mindset, strategi og praksis, der udfolder sig i alle aktiviteter Af Thorsten...