Til årets konference ”Nye veje til en styrket socialøkonomi” i Copenhagen Dome er Aalborg Kommune den store vinder på en dag med nye ambitiøse visioner for socialøkonomien
Af Thorsten Asbjørn, journalist
– Næste år skal vi være 1.000 forsamlet her. Vi skal også have COOP og Nykredit til at stå her. Udfordringen er, at vi i dag taler alt for snævert om socialøkonomien.
Benny Dall, formand for Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget i Kolding Kommune, der to gange tidligere er kåret som årets socialøkonomiske kommune, er en af de første i debatten til årets konference ”Nye veje til styrket socialøkonomi”.
På en solbeskinnet efterårsdag i Copenhagen Dome, som udgør rammen om årets socialøkonomiske konference den 20. september 2021, er stemningen både høj og ambitiøs.
– I England er socialøkonomien tre gange større end landbrugssektoren. Er der basis for den samme vækst i Danmark? lyder et af de indledende spørgsmål fra Robin Vickery, dagens moderator og projektchef i Copenhagen Dome, som er medarrangør.
Eller er det krise?
Men, fastslår arrangøren, så handler det ikke om at tale socialøkonomien op og give den større vinger, end den kan bære. Tværtimod er det vigtigt med et realistisk blik, og hvor de aktuelle udfordringer træder tydeligt frem.
– Jeg håber, at vi alle kan gå herfra i dag og bidrage til en både større og stærkere socialøkonomisk sektor. Men derfor bliver jeg også nødt til indledningsvis at spørge jer: er socialøkonomien i krise? lyder det fra Robin Vickery.
Spørgsmålet retter sig direkte mod Frida Tarp, Business Aalborg og Kamille Ebbe, leder af Special Minds Aarhus og Vækstpark for Socialøkonomi, som er de første i panelet.
– Rigtig mange socialøkonomiske virksomheder er uden tvivl pressede af jobcentrene, som grundlæggende ikke ønsker sig flere forløbsleverandører. De nedbringer antallet af forløb og presser prisen, siger Frida Tarp, der imidlertid hurtigt slår over i det aktuelle potentiale:
– Lige nu er der et stort fokus på verdensmål og social ansvarlighed. Når de socialøkonomiske virksomheder tapper ind i det og samtidig bliver bedre til at sælge sig selv på det kommercielle marked og indgå i partnerskaber, er mulighederne store. Og vi ser mange dygtige socialøkonomiske virksomheder i dag.
Socialøkonomiske virksomheder er rigtig dygtige til at være kreative og lave alternative løsninger. Men, hvorfor råber vi ikke mere op om de løsninger, vi tilbyder? Når vores virksomhedsmodel med sine bespænd med dobbelte bundlinjer til trods, faktisk kan lave noget muskelarbejde, der vil fremad, hvorfor kommunikerer vi det så ikke højt og tydeligt til den verden, vi er forankret i – og i sidste ende også afhængig af?
Pilen peger på …
Debatten er i fuld gang. Flere fra den socialøkonomiske verden konstaterer, at det er mere end vanskeligt at råbe landspolitikerne op, ligesom der fra KL’s side heller ikke udvises stor interesse for den socialøkonomiske agenda.
– Hvorfor er der ikke en eneste folketingspolitiker til stede i dag?, lyder det kritiske spørgsmål så højlydt fra Maria Pagels, forretningsudvikler, Settlementet, at det kan nå helt ind bag murene på Christiansborg.
Men dagen er mest af alt præget af en stemning hvor de deltagende – de socialøkonomiske virksomheder, kommunerne og erhvervsfremmeaktørerne – ser på, hvad de kan gøre sammen for at give socialøkonomien stærkere fodfæste.
Benny Dall, Kolding Kommune har en klar opfordring til landets kommuner:
– Åbn jeres indkøbskasse for socialøkonomiske virksomheder. Kommunerne indkøber hvert år for 100 mia. kroner, og de penge skal de socialøkonomiske have langt større del i. Der er masser af muligheder inden for de eksisterende rammer, siger Benny Dall og peger fluks pilen mod de socialøkonomiske virksomheder:
– De private virksomheder vil gerne tage socialt ansvar, men de har ikke tid til at lære det. Byd jer til hos dem, så de gennem jer er med til at løfte den opgave. Gå ud i verden, og hvis hvad I kan!
Line Barfod, borgmesterkandidat for Enhedslisten i Københavns Kommune tager del i dialogen:
– Kommunerne skal ud af silotænkningen, hvor hver del af forvaltningen kun ser på eget budget, og så skal de holde op med kun at tænke i lavest mulige pris. Der er brug for, at de, der sidder med indkøb og udbud, får nogle redskaber til en mere helhedsorienteret tilgang, så de kan skrive udbud, hvor den sociale effekt indgår.
Benny Dall fortsætter ud af samme spor:
– Kommunen bør nytænke og sige til indkøbsafdelingen ’vi har et kapacitetsproblem på det mangfoldige arbejdsmarked. Vi har 3.000 ledige, som skal i job, og det skal I hjælpe med at løse.
Den nordjyske vinder
Alt imens paneldebatter og workshops blev vekslet til fortsat dialog og udveksling af kommende samarbejdsmuligheder, blev der skænket hvidvin i de langstilkede glad og Glad Fondens direktør Mikkel Holmbäck gjorde sammen med en af fondens medarbejdere klar til overrækkelsen af Den Socialøkonomiske Kommunepris.
Kolding Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune og Aalborg Kommune holdt som de nominerede vejret. I år pegede pilen mod Nordjylland og en ærkestolt rådmand Mai-Britt Iversen og virksomhedskonsulent Frida Tarp modtog trofæet.
– Tak til alle de socialøkonomiske virksomheder i Aalborg – og tak fordi I har holdt ud med al min insisteren på det kommercielle fokus, lød det blandt andet i takketalen fra Frida Tarp.
Nu hedder det skalerbarhed
De gode eksempler står i kø. Gunver Jensen, byrådspolitiker i Kalundborg Kommune, underholder salen med, hvordan ordet ’socialøkonomi’ var fuldstændig ukendt land for hende selv og det øvrige byråd for få år siden, indtil hun satte sig for, at hun ville blive klogere på feltet. I 2019 fik Kalundborg sin første jobkonsulent med speciale i socialøkonomiske virksomheder, og i år er kommunen med i finalefeltet til årets socialøkonomiske pris, bl.a. i kraft af at kommunen har indgået en rammeaftale med det privat-offentlige partnerskab Symbiosen om udvikling af socialøkonomiske virksomheder. En aftale, der bl.a. betyder, at Novo Nordisk er ved at oprette en socialøkonomisk virksomhed i virksomheden, der skal reparere og sælge cykler.
Et andet godt eksempel på en socialøkonomisk virksomhed i stor udvikling er Glad Fonden, som i dag har 320 ansatte.
– Vi vil gerne skalere og være 1.000 ansatte, siger Mikkel Holmbäck, direktør Glad Fonden, der i dag indgår andre aftaler end tidligere.
– Vi bevæger os over på en ny bane med store kontrakter, siger Mikkel Holmbäck og fremhæver som eksempel et partnerskab om etableringen af et nyt stort boligkompleks i samarbejde med en arkitektvirksomhed og et stort boligselskab, hvor Glad Fonden skal stå for hele servicedriften.
– Vi er tænkt med ind i driften fra starten, og dermed bliver det ikke blot små ’klatter’, vi skal tage os af. Det giver os helt andre forudsætninger for at tænke i volumen og skabe flere arbejdspladser, siger Mikkel Holmbäck.
Martha Ozmec, leder af I tråd med Verden, opererer på en mindre skala. Hendes virksomhed, der driver sy- og designværksteder i udsatte boligområder i København, hvor de up-cycler kasserede tekstiler fra både store og små tekstilvirksomheder, er et eksempel på, hvordan socialøkonomien også stempler ind i den grønne og bæredygtige agenda.
– Vi har to succesfulde partnerskaber, hvor vi aftager de kasserede tekstiler fra to store virksomheder, og hvor vi skaber designprodukter ud af det til deres kontormiljøer og medarbejdere eller anden brug i virksomheden.
Helt nye tal
Men hvordan er virksomhedernes indstilling i Danmark rent faktisk til udviklingen af det rummelige arbejdsmarked? Vil de spille sammen med de socialøkonomiske virksomheder om at få inkluderet mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i jobs?
De svar kunne Christina Grøntved, direktør i Incita, løfte sløret for. Den socialøkonomiske virksomhed, som leverer beskæftigelsesindsatser, gennemfører hvert år en Arbejdsgiveranalyse. I år viser det sig bl.a., at 69 procent af arbejdsgiverne afviser jobsøgende med dårlig hygiejne, mens det kun er 15 procent, som ikke vil ansætte tidligere misbrugere.
– Tallene giver os et vigtigt indblik i, hvad der udgør benspændet for mennesker langt fra arbejdsmarkedet, siger Christina Grøntved og kommer med en opløftende melding.
– Hele 62 procent af arbejdsgiverne siger ’at de først og fremmest skal være overbevist om personens motivation’. Netop den motivation er vi så dygtige til at drive frem i de socialøkonomiske virksomheder, fordi den enkelte igen kommer til at føle sig bidragende og får en meningsfuld tilværelse.
Om konferencen
Konferencen ”Nye veje til en styrket socialøkonomi” blev afholdt den 20. september i Copenhagen Dome – Videnscenter for Socialøkonomi og en del af socialøkonomiske Grennesminde. Blandt deltagerne var socialøkonomiske virksomheder, ledere og fagprofessionelle fra kommuner, jobcentre, erhvervsfremmeaktører, interesseorganisationer og eksperter. Bag konferencen står Copenhagen Dome, Glad Fonden, Kooperationen, Incita, Specialisterne, Grennessminde samt Foldschack & Forchhammer.
Om Den Socialøkonomiske Kommunepris
Aalborg Kommune vinder i år Den Socialøkonomiske Kommunepris, hvor de øvrige nominerede er Jammerbugt, Kalundborg og Kolding Kommune. Den Socialøkonomiske Kommunepris er indstiftet i 2015 og gives til en kommune, som gør en særlig indsats for at fremme socialøkonomien og udviklingen af det rummelige arbejdsmarked. Kolding Kommune har to gange vundet prisen, senest i 2019 og første gang i 2015. Blandt de øvrige tidligere vindere er Slagelse og Silkeborg Kommune. Bag prisen står Glad Fonden, Grennessminde og Specialisterne.
Læs flere indlæg
”Det hele bliver lige lidt mere professionelt”
Lejere i Vækstpark for Socialøkonomi får adgang til et socialt liv og en række faciliteter, som løfter forretningen. Mød to af vores nye lejere
De vil knække stresskurven med digital løsning
Howdy har etableret afdeling i Vækstpark for Socialøkonomi, hvorfra de fortsætter udbredelsen af deres trivsels-app til både offentlige og private virksomheder.
”Vi er voldsomt interesserede i, hvad mennesker kan og mindre interesserede i, hvad de ikke kan”
Hos Flexfabrikken kommer business i første række, når de skal åbne virksomhedernes øjne for, at ledige fleksjobbere er en værdifulde resurse
Socialøkonomi og cirkulær økonomi går hånd i hånd
Reparation, istandsættelse og genbrug af materialer betyder arbejdsopgaver, som ikke kræver lange uddannelser. – Vi mangler snart folk til disse opgaver, siger Steffen Max Højer, serieiværksætter og aktuel forfatter, der brænder for at skabe bæredygtige forretninger.
Vinduet til kommunerne står åbent nu
Kommunerne har en stigende interesse for, at lykkes med socialøkonomien, og derfor gælder det om at handle nu, fremhæver Angelika Marning, udviklingskonsulent i Rummelig imidt, der lige nu kører et populært socialøkonomisk onlinekursus målrettet kommunerne
”De udfylder en nøglerolle i vores beskæftigelsesindsats”
En skærpet indsats for etablering af socialøkonomiske virksomheder er blevet en succes i Jammerbugt Kommune, hvor man har fundet opskriften på partnerskaber.
Leder af Copenhagen Dome med ny bog:
”Kommuner skal få øjnene op for de løsninger, som de ikke selv kan finde”
Leder af Copenhagen Dome, Dorthe Bukdahl klar med ny bog
”Det fedeste er hver gang, vi skaber et nyt job”
Sanne Ravn Lorenzen, medstifter af designvirksomheden Zendoo, er både drevet af en social og grøn agenda.
Udsatte borgere i Aarhus bekæmper affald
Socialøkonomiske LitterGo har med udsatte borgere i spidsen fundet et forretningskoncept, som er en gevinst i byggebranchen, og hvor medarbejderne bliver gjort til medejere .