Socialøkonomisk Nyt

Vi kan mere, end vi tror

nov 26, 2020 | Socialøkonomi 2021

Mere end nogensinde har vi brug for fælles platforme, hvor vi inspirerer hinanden og skaber sund udvikling.

Af Kamille Ebbe, direktør, Vækstpark for Socialøkonomi

Det sidste år har været et barskt år for rigtig mange virksomheder. Corona-pandemien har ramt adskillige  brancher ekstremt hårdt, og nystartede virksomheder, som troede de skulle ud at erobre verden, er blevet sendt til tælling.

Mere end nogensinde har vi derfor brug for at samles om nye tanker og handlinger, som kan bringe os fremad. Det gælder i høj grad også inden for det socialøkonomiske felt.

Derfor: velkommen til Vækstpark for Socialøkonomi anno 2021!

 

Kamille Ebbe, direktør Vækstpark for Socialøkonomi

En visionær Vækstpark
I snart fire år har Vækstpark for Socialøkonomi i Aarhus været kontorhotel for virksomheder, som arbejder ud fra en social eller bæredygtig agenda. Det fortsætter vi med – og nye lejere har vi også plads til. 

Men vi vil mere end det!

Som du kan se, når du bevæger rundt på vores nye hjemmeside, så har vi en ambition om gennem videndeling, debatindlæg, foredrag og events at skabe en ramme, hvor vi diskuterer og udvikler hele det socialøkonomiske felt i Danmark.

Hvem er med?
Når vi taler om socialøkonomi, så er det i allerbredeste forstand og ikke kun forbeholdt de virksomheder, der er registreret som socialøkonomiske virksomheder. Vi har nemlig brug for, at socialøkonomien ikke kun er for de få, men bliver et mindset som virksomheder og det offentlige i bred forstand navigerer efter.

I Vækstpark for Socialøkonomi har vi ambitioner om at samle alle relevante aktører til aktiv debat:

  • De klassiske socialøkonomiske virksomheder
  • Virksomheder, som arbejder ud fra en rummelig og bæredygtig agenda
  • Start up’s med bl.a. Verdensmål, bæredygtighed og rummelighed som drivere
  • Kommuner og andre offentlige virksomheder, som køber ind på socialøkonomien
  • Erhvervsfremmeorganisationer
  • Politikere og debattører, som brænder for at udvikle socialøkonomien

Hvad får du?
Derfor håber jeg, at du har lyst til at følge og tage del i udviklingen. Det kan du gøre på flere måder.

Her på sitet og på vores sociale platforme, Facebook og LinkedIn, kan du følge med i den levende debat, videndeling og gode råd til, hvordan vi lykkes som virksomheder og samfund inden for det socialøkonomiske felt.

Du kan holde øje med foredrag og events i Vækstpark for Socialøkonomi, hvor vi inviterer spændende oplægsholdere inden for. 

Er du virksomhed, kan du leje dig ind og blive en del af et virksomhedsfælleskab med gode faciliteter. Og nej, du behøver ikke være Registreret Socialøkonomisk Virksomhed! Du skal blot have en lyst til at være i et miljø, hvor vi har øje for gevinsten ved både at ville de sociale og økonomiske bundlinjer.

Vi glæder os
Jeg håber, at du får lyst til at tage del i det, som vi i fremtiden faciliterer. Vi er helt sikre på, at det tilsammen med alle de andre gode aktiviteter inden for udviklingen af et rummeligt og bæredygtigt arbejdsmarked, skaber effekt. Vi kan nemlig mere, end vi tror – særligt når vi mødes på tværs og ser verden fra nye sider.

Om Vækstpark for Socialøkonomi

Vækstpark for Social Økonomi er en del af Den Sociale Udviklingsfond (SUF). SUF er en non-profit almennyttig fond med 27 specialiserede afdelinger fordelt rundt i Danmark. I Aarhus finder du bl.a. de socialøkonomiske virksomheder Special Minds og Special Minds IT, der begge holder til i Vækstparken, samt Café Frida i Mejlgade.

Sådan kommer du i gang som socialøkonomisk virksomhed

Har du en ambition om at starte op som Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, så finder du på nettet en række guides.

Cabi har her en enkelt trin-for-trin vej: 

Socialøkonomien har brug for helt nyt fundament

Trine Velling, direktør i Huset for Socialøkonomi, der rådgiver virksomheder i socialøkonomisk forretningsudvikling, ser et udtalt behov for, at det offentlige ændrer socialøkonomisk kurs.

Læs hendes synspunkter her ›

Læs flere indlæg

Vi har kun set starten på socialøkonomiens potentiale

Vi har kun set starten på socialøkonomiens potentiale

Til årets konference ”Nye veje til en styrket socialøkonomi” i Copenhagen Dome er Aalborg Kommune den store vinder på en dag med nye ambitiøse visioner for socialøkonomien Af Thorsten Asbjørn, journalist - Næste år skal vi være 1.000 forsamlet her. Vi skal også have...

læs mere
Socialøkonomi og cirkulær økonomi går hånd i hånd

Socialøkonomi og cirkulær økonomi går hånd i hånd

Reparation, istandsættelse og genbrug af materialer betyder arbejdsopgaver, som ikke kræver lange uddannelser. – Vi mangler snart folk til disse opgaver, siger Steffen Max Højer, serieiværksætter og aktuel forfatter, der brænder for at skabe bæredygtige forretninger.

læs mere
Vinduet til kommunerne står åbent nu

Vinduet til kommunerne står åbent nu

Kommunerne har en stigende interesse for, at lykkes med socialøkonomien, og derfor gælder det om at handle nu, fremhæver Angelika Marning, udviklingskonsulent i Rummelig imidt, der lige nu kører et populært socialøkonomisk onlinekursus målrettet kommunerne

læs mere

Sådan får du Socialøkonomisk Nyt

Følg os på de sociale medier og få løbende nyheder, viden og debat om udviklingen af socialøkonomien i Danmark.