Line Barfod, mangeårig folketingspolitiker for Enhedslisten og advokat med speciale i socialøkonomiske virksomheder, ser et massivt behov for, at socialøkonomien kommer ud af sit skjul. Tre problemer falder i øjnene

Af Thorsten Asbjørn, journalist

Ingen er i dag i tvivl om, hvad det røde Ø-mærke på varerne i supermarkedet står for. Øko-mærket fylder mere og mere på hylderne, fordi varehusene ved, at forbrugerne efterspørger det. Et RSV-mærke (Registreret Socialøkonomisk Virksomhed) skal blive et lige så stærkt brand.

– Udfordringen er selvfølgelig, at socialøkonomiske virksomheder primært sælger til virksomheder og kommuner, og dermed vil et RSV-mærke ikke opnå samme eksponeringsgrad overfor den almindelige forbruger som Ø-mærket. Men det ændrer ikke på, at socialøkonomien skal gennem samme positive udvikling som økologien, siger Line Barfod, folketingspolitiker for Enhedslisten i årene 2001-2011 og i dag partner og advokat hos Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod med speciale i socialøkonomiske virksomheder.

Bedre til salg
Line Barfod ved godt, at de socialøkonomiske virksomheder er udfordret på disciplinen ’salg og markedsføring’.

– Virksomhederne er ofte små, og mange koncentrerer sig om deres kernekompetence; at hjælpe en given målgruppe i job og at producere deres produkter og services. Det skal også være deres fokus, men det betyder, at de ofte mangler kompetencer i forhold til salg og markedsføring. Her er de nødt til at prioritere at få tilført kompetencer, så de kan komme ud i verden med deres produkter, siger Line Barfod og kommer med et godt råd.

– De færreste har råd til at ansætte en sælger. Men så er der eksterne ressourcer at gribe ud efter, fx via partnerskaber, efteruddannelse, samt gratis og uvildig rådgivning i erhvervsfremmesystemet, siger hun.

Kommunale frontløbere
Men ansvaret for udviklingen af socialøkonomien ligger så langt fra kun hos de enkelte socialøkonomiske virksomheder.

– Kommunerne skal have en klar strategi for socialøkonomiske indkøb. Der er brug for klare måltal i de enkelte kommuner. Det kan for eksempel hedde, at 1 eller 2 eller 5 procent af alle indkøb skal være socialøkonomiske indkøb. Nøjagtig ligesom der er måltal for økologiske indkøb i kantiner, institutioner mv., siger Line Barfod.

Og når det kommer til den socialøkonomiske strategi, så er der brug for at fremhæve de kommunale frontløbere. Line Barfod kigger mod det midtjyske Søhøjlandet.

– Silkeborg Kommune har en klar strategi. Når du starter op som registreret socialøkonomisk virksomhed, så får kommunens indkøbschef besked og inviterer dig til møde. Det betyder, at de giver dig en direkte indgang til kommunen, en indgang som ellers kan være vanskelig, fremhæver advokaten.

Argumentet om, at det er dyrere for kommunerne at købe socialøkonomisk, giver hun ikke noget for.

– Det kan godt være, at varen umiddelbart er dyrere at producere for den socialøkonomiske virksomhed, fordi den også skal investere i ’sociale ressourcer’ for at hjælpe den givne medarbejdergruppe, men det perspektiv er alt for snævert, siger Line Barfod og fortsætter:

– Måske er det i første omgang dyrere for teknik- og miljøforvaltningen at entrere med en socialøkonomisk entreprenørvirksomhed, som hjælper udsatte i job, men det betyder samtidig, at der spares store beløb i beskæftigelsesafdelingen, og borgerne får et bedre liv. Det samfundsansvar skal vi løfte.

Partnerskaber svækker sårbarheden
Endelig peger Line Barfod på partnerskaber som helt essentielle for landets socialøkonomiske virksomheder. Mange små virksomheder lever med en udtalt sårbarhed, da deres eksistensgrundlag står og falder med, at kommunen fortsat vil bruge dem som leverandør.

Men, betoner Line Barfod, det handler så langt fra kun om et behov for, at kommunerne finder ud af at etablere partnerskaber med virksomhederne. Virksomhederne selv skal også gå i offensiven og tænke partnerskaber bredt.

– Vi ser gode eksempler på socialøkonomiske virksomheder, som indgår partnerskab med store virksomheder, siger Line Barfod og nævner som eksempler beskæftigelses- og botilbuddet Grennessmindes partnerskab med IKEA, hvor udsatte unge først kommer i praktik og nogle senere får job på særlige vilkår. Og Glad Fondens partnerskab med ISS, der vandt et udbud i DR Byen, fordi de som en del af aftalen driver Café Glad, hvor udviklingshæmmede sørger for kaffe, sandwich mv. til DR-medarbejderne.

Socialøkonomien er nødvendig
Med de tre tiltag ser Line Barfod for sig, at socialøkonomien kan vinde frem og blive den vindersag, som den er.

– Som samfund har vi brug for socialøkonomiske virksomheder. De løfter et enormt ansvar og er med til at sikre, at vi har et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle. Derfor skal det blive lige så naturligt for både private og det offentlige at se efter RSV-mærket som Ø-mærket når man køber ind.

Læs flere indlæg