Line Barfod, mangeårig folketingspolitiker for Enhedslisten og advokat med speciale i socialøkonomiske virksomheder, ser et massivt behov for, at socialøkonomien kommer ud af sit skjul. Tre problemer falder i øjnene
Af Thorsten Asbjørn, journalist
Ingen er i dag i tvivl om, hvad det røde Ø-mærke på varerne i supermarkedet står for. Øko-mærket fylder mere og mere på hylderne, fordi varehusene ved, at forbrugerne efterspørger det. Et RSV-mærke (Registreret Socialøkonomisk Virksomhed) skal blive et lige så stærkt brand.
– Udfordringen er selvfølgelig, at socialøkonomiske virksomheder primært sælger til virksomheder og kommuner, og dermed vil et RSV-mærke ikke opnå samme eksponeringsgrad overfor den almindelige forbruger som Ø-mærket. Men det ændrer ikke på, at socialøkonomien skal gennem samme positive udvikling som økologien, siger Line Barfod, folketingspolitiker for Enhedslisten i årene 2001-2011 og i dag partner og advokat hos Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod med speciale i socialøkonomiske virksomheder.

Om Line Barfod
Line Barfod, 56 år, er advokat og partner hos Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod. Hun arbejder primært med socialøkonomiske virksomheder og andre alternative virksomhedsformer. I perioden 2001-2011 i Folketinget for Enhedslisten, bl.a. som retsordfører.
Foto af Anne-Li Engström
Bedre til salg
Line Barfod ved godt, at de socialøkonomiske virksomheder er udfordret på disciplinen ’salg og markedsføring’.
– Virksomhederne er ofte små, og mange koncentrerer sig om deres kernekompetence; at hjælpe en given målgruppe i job og at producere deres produkter og services. Det skal også være deres fokus, men det betyder, at de ofte mangler kompetencer i forhold til salg og markedsføring. Her er de nødt til at prioritere at få tilført kompetencer, så de kan komme ud i verden med deres produkter, siger Line Barfod og kommer med et godt råd.
– De færreste har råd til at ansætte en sælger. Men så er der eksterne ressourcer at gribe ud efter, fx via partnerskaber, efteruddannelse, samt gratis og uvildig rådgivning i erhvervsfremmesystemet, siger hun.
3 store udfordringer
Men skal det lykkes, så skal socialøkonomien rykke på tre afgørende områder, påpeger hun:
- De socialøkonomiske virksomheder skal blive bedre til salg og markedsføring
- Kommuner skal lave socialøkonomiske indkøbsstrategier
- Socialøkonomiske virksomheder skal indgå i partnerskaber
Kommunale frontløbere
Men ansvaret for udviklingen af socialøkonomien ligger så langt fra kun hos de enkelte socialøkonomiske virksomheder.
– Kommunerne skal have en klar strategi for socialøkonomiske indkøb. Der er brug for klare måltal i de enkelte kommuner. Det kan for eksempel hedde, at 1 eller 2 eller 5 procent af alle indkøb skal være socialøkonomiske indkøb. Nøjagtig ligesom der er måltal for økologiske indkøb i kantiner, institutioner mv., siger Line Barfod.
Og når det kommer til den socialøkonomiske strategi, så er der brug for at fremhæve de kommunale frontløbere. Line Barfod kigger mod det midtjyske Søhøjlandet.
– Silkeborg Kommune har en klar strategi. Når du starter op som registreret socialøkonomisk virksomhed, så får kommunens indkøbschef besked og inviterer dig til møde. Det betyder, at de giver dig en direkte indgang til kommunen, en indgang som ellers kan være vanskelig, fremhæver advokaten.
Argumentet om, at det er dyrere for kommunerne at købe socialøkonomisk, giver hun ikke noget for.
– Det kan godt være, at varen umiddelbart er dyrere at producere for den socialøkonomiske virksomhed, fordi den også skal investere i ’sociale ressourcer’ for at hjælpe den givne medarbejdergruppe, men det perspektiv er alt for snævert, siger Line Barfod og fortsætter:
– Måske er det i første omgang dyrere for teknik- og miljøforvaltningen at entrere med en socialøkonomisk entreprenørvirksomhed, som hjælper udsatte i job, men det betyder samtidig, at der spares store beløb i beskæftigelsesafdelingen, og borgerne får et bedre liv. Det samfundsansvar skal vi løfte.
Partnerskaber svækker sårbarheden
Endelig peger Line Barfod på partnerskaber som helt essentielle for landets socialøkonomiske virksomheder. Mange små virksomheder lever med en udtalt sårbarhed, da deres eksistensgrundlag står og falder med, at kommunen fortsat vil bruge dem som leverandør.
Men, betoner Line Barfod, det handler så langt fra kun om et behov for, at kommunerne finder ud af at etablere partnerskaber med virksomhederne. Virksomhederne selv skal også gå i offensiven og tænke partnerskaber bredt.
– Vi ser gode eksempler på socialøkonomiske virksomheder, som indgår partnerskab med store virksomheder, siger Line Barfod og nævner som eksempler beskæftigelses- og botilbuddet Grennessmindes partnerskab med IKEA, hvor udsatte unge først kommer i praktik og nogle senere får job på særlige vilkår. Og Glad Fondens partnerskab med ISS, der vandt et udbud i DR Byen, fordi de som en del af aftalen driver Café Glad, hvor udviklingshæmmede sørger for kaffe, sandwich mv. til DR-medarbejderne.
Socialøkonomien er nødvendig
Med de tre tiltag ser Line Barfod for sig, at socialøkonomien kan vinde frem og blive den vindersag, som den er.
– Som samfund har vi brug for socialøkonomiske virksomheder. De løfter et enormt ansvar og er med til at sikre, at vi har et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle. Derfor skal det blive lige så naturligt for både private og det offentlige at se efter RSV-mærket som Ø-mærket når man køber ind.
Sådan kommer du i gang som socialøkonomisk virksomhed
Har du en ambition om at starte op som Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, så finder du på nettet en række guides.
Cabi har her en enkelt trin-for-trin vej:
Læs flere indlæg
De vil knække stresskurven med digital løsning
Howdy har etableret afdeling i Vækstpark for Socialøkonomi, hvorfra de fortsætter udbredelsen af deres trivsels-app til både offentlige og private virksomheder.
”Vi er voldsomt interesserede i, hvad mennesker kan og mindre interesserede i, hvad de ikke kan”
Hos Flexfabrikken kommer business i første række, når de skal åbne virksomhedernes øjne for, at ledige fleksjobbere er en værdifulde resurse
Socialøkonomi og cirkulær økonomi går hånd i hånd
Reparation, istandsættelse og genbrug af materialer betyder arbejdsopgaver, som ikke kræver lange uddannelser. – Vi mangler snart folk til disse opgaver, siger Steffen Max Højer, serieiværksætter og aktuel forfatter, der brænder for at skabe bæredygtige forretninger.
Vinduet til kommunerne står åbent nu
Kommunerne har en stigende interesse for, at lykkes med socialøkonomien, og derfor gælder det om at handle nu, fremhæver Angelika Marning, udviklingskonsulent i Rummelig imidt, der lige nu kører et populært socialøkonomisk onlinekursus målrettet kommunerne
”De udfylder en nøglerolle i vores beskæftigelsesindsats”
En skærpet indsats for etablering af socialøkonomiske virksomheder er blevet en succes i Jammerbugt Kommune, hvor man har fundet opskriften på partnerskaber.
Leder af Copenhagen Dome med ny bog:
”Kommuner skal få øjnene op for de løsninger, som de ikke selv kan finde”
Leder af Copenhagen Dome, Dorthe Bukdahl klar med ny bog
”Det fedeste er hver gang, vi skaber et nyt job”
Sanne Ravn Lorenzen, medstifter af designvirksomheden Zendoo, er både drevet af en social og grøn agenda.
Udsatte borgere i Aarhus bekæmper affald
Socialøkonomiske LitterGo har med udsatte borgere i spidsen fundet et forretningskoncept, som er en gevinst i byggebranchen, og hvor medarbejderne bliver gjort til medejere .
Midtjysk kommune giver udstrakt hånd til de socialøkonomiske virksomheder
I Silkeborg Kommune inviterer indkøbschefen de socialøkonomiske virksomheder til møde, og kommunen vil nu også sikre partnerskaber Af Thorsten Asbjørn, journalist Det kan være mere end vanskeligt for nystartede socialøkonomiske virksomheder at få hul igennem til...