OPFORDRING: Kommunerne har en stigende interesse for, at lykkes med socialøkonomien, og derfor gælder det om at handle nu, fremhæver Angelika Marning, udviklingskonsulent i Rummelig imidt, der lige nu kører et populært socialøkonomisk onlinekursus målrettet kommunerne

Af Thorsten Asbjørn, journalist

En fjerdedel af landets kommuner arbejder i dag strategisk med socialøkonomi, og mange af de øvrige har et stort ønske om at komme i gang. Derfor gælder det som socialøkonomisk virksomhed om at få gang i dialogen og samarbejdet.

– Er du Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, så er der i dag et åbent vindue ind til kommunerne. De har øje for, at de socialøkonomiske virksomheder kan spille ind med løsninger, som er væsentlige i forhold til at integrere særlige målgrupper på arbejdsmarkedet, siger Angelika Marning, udviklingskonsulent i Rummelig imidt, der bl.a. arbejder for at styrke socialøkonomien i det midtjyske.

Lige nu kører Rummelig imidt et onlinekursus om socialøkonomien i samarbejde med arbejdsgiver- og interesseorganisationen for socialøkonomiske virksomheder Kooperationen, og mere end 40 deltagere fra regionens kommuner og jobcentre vidner om den store interesse.

– Kommunerne vil socialøkonomien. Nogle steder er det som leverandører, andre steder er det med indgåelse af partnerskaber. Er man socialøkonomisk virksomhed, er der gode muligheder for at samarbejde med kommunerne, siger Angelika Marning, der oplever stigende efterspørgsel fra kommunerne.

Kommuner er usikre

Men lige så stor interesse, der er for at entrere med socialøkonomiske virksomheder, lige så stor usikkerhed kan der herske i kommunerne i forhold til, hvordan de griber det an.

– Kommunerne kan se, at de socialøkonomiske virksomheder kan løfte beskæftigelsesindsatsen ved at bringe forskellige målgrupper på kanten af arbejdsmarkedet i job, og de kan skabe samarbejde eksempelvis gennem køb af produkter og ydelser fra disse virksomheder. Dermed tager kommunen ikke blot et socialt ansvar, men kommunen er direkte med til at sikre beskæftigelse af særligt udsatte målgrupper i samfundet, som det lykkes socialøkonomiske virksomheder at rumme.

Angelika Marning fortsætter:

– Det er win-win på mange parametre, og socialøkonomiske virksomheder skaber netop værdier på tværs. Men den fulde udnyttelse af mulighederne for at sammentænke beskæftigelse og en bæredygtig indkøbspraksis er bl.a. udfordret af den kommunale organisering, idet en helhedsorienteret indsats med flere bundlinjer stiller krav til tværgående samarbejde mellem forskellige forvaltninger, siger Angelika Marning.

Hjælpen ved hånden

Netop derfor bakker Rummelig imidt op om både kommuner og socialøkonomiske virksomheder, som vil lykkes. Og Angelika Marning hæfter sig ved, at den reviderede udbudslov fra 2016 jo faktisk har givet indkøbere en mulighed for i højere grad at få de socialøkonomiske virksomheder tænkt ind i udbuddene.

– Loven fra 2016 giver videre rammer, hvor det ikke kun er pris og kvalitet, som der kigges på, men det er tilladt at vægte de sociale og miljømæssige gevinster. Det er her, socialøkonomiske virksomheder generelt kan præstere attraktive regnestykker, siger Angelika Marning.

Hun oplever, at hver enkelt kommune helst vil – men også skal – finde sin egen formel for, hvordan den bedst muligt slår ind på det socialøkonomiske spor. Der er nemlig stort set altid lokale og organisatoriske forhold, som gør, at den socialøkonomske satsning skal tilpasses den enkelte kommunes virkelighed. Derfor har Rummelig imidt bl.a. etableret en materialebank med viden omkring socialøkonomi og udarbejdet en række guides for området.

Men der er fortsat et massivt behov for viden- og erfaringsdeling.

– Vi har brug for alle mulige gode praksiseksempler på kommuner og socialøkonomiske virksomheder, som lykkes med alt fra partnerskaber til succesfulde jobskabelser og bæredygtige indsatser. Både kommunerne og de socialøkonomiske virksomheder er sultne efter inspiration, der viser, hvordan man kan lykkes, slutter Angelika Marning.

Læs flere indlæg