OPFORDRING: Kommunerne har en stigende interesse for, at lykkes med socialøkonomien, og derfor gælder det om at handle nu, fremhæver Angelika Marning, udviklingskonsulent i Rummelig imidt, der lige nu kører et populært socialøkonomisk onlinekursus målrettet kommunerne
Af Thorsten Asbjørn, journalist
En fjerdedel af landets kommuner arbejder i dag strategisk med socialøkonomi, og mange af de øvrige har et stort ønske om at komme i gang. Derfor gælder det som socialøkonomisk virksomhed om at få gang i dialogen og samarbejdet.
– Er du Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, så er der i dag et åbent vindue ind til kommunerne. De har øje for, at de socialøkonomiske virksomheder kan spille ind med løsninger, som er væsentlige i forhold til at integrere særlige målgrupper på arbejdsmarkedet, siger Angelika Marning, udviklingskonsulent i Rummelig imidt, der bl.a. arbejder for at styrke socialøkonomien i det midtjyske.
Lige nu kører Rummelig imidt et onlinekursus om socialøkonomien i samarbejde med arbejdsgiver- og interesseorganisationen for socialøkonomiske virksomheder Kooperationen, og mere end 40 deltagere fra regionens kommuner og jobcentre vidner om den store interesse.
– Kommunerne vil socialøkonomien. Nogle steder er det som leverandører, andre steder er det med indgåelse af partnerskaber. Er man socialøkonomisk virksomhed, er der gode muligheder for at samarbejde med kommunerne, siger Angelika Marning, der oplever stigende efterspørgsel fra kommunerne.

Hvad er en Registreret Socialøkonomisk Virksomhed (RSV)?
Socialøkonomiske virksomheder tager sig vidt forskellige ud, men et fælles kendetegn er, at de er drevet af et formål og et overskud reinvesteres i virksomheden.
For at en socialøkonomisk virksomhed kan blive registreret som RSV, skal den:
- Have et socialt (samfundsgavnligt) formål
- Være erhvervsdrivende
- Være uafhængig af det offentlige
- Være inddragende og ansvarlig i sit virke
- Have en social håndtering af sit overskud
Kommuner er usikre
Men lige så stor interesse, der er for at entrere med socialøkonomiske virksomheder, lige så stor usikkerhed kan der herske i kommunerne i forhold til, hvordan de griber det an.
– Kommunerne kan se, at de socialøkonomiske virksomheder kan løfte beskæftigelsesindsatsen ved at bringe forskellige målgrupper på kanten af arbejdsmarkedet i job, og de kan skabe samarbejde eksempelvis gennem køb af produkter og ydelser fra disse virksomheder. Dermed tager kommunen ikke blot et socialt ansvar, men kommunen er direkte med til at sikre beskæftigelse af særligt udsatte målgrupper i samfundet, som det lykkes socialøkonomiske virksomheder at rumme.
Angelika Marning fortsætter:
– Det er win-win på mange parametre, og socialøkonomiske virksomheder skaber netop værdier på tværs. Men den fulde udnyttelse af mulighederne for at sammentænke beskæftigelse og en bæredygtig indkøbspraksis er bl.a. udfordret af den kommunale organisering, idet en helhedsorienteret indsats med flere bundlinjer stiller krav til tværgående samarbejde mellem forskellige forvaltninger, siger Angelika Marning.
Kommunerne kan se, at de socialøkonomiske virksomheder kan løfte beskæftigelsesindsatsen ved at bringe forskellige målgrupper på kanten af arbejdsmarkedet i job, og de kan skabe samarbejde eksempelvis gennem køb af produkter og ydelser fra disse virksomheder.
Hjælpen ved hånden
Netop derfor bakker Rummelig imidt op om både kommuner og socialøkonomiske virksomheder, som vil lykkes. Og Angelika Marning hæfter sig ved, at den reviderede udbudslov fra 2016 jo faktisk har givet indkøbere en mulighed for i højere grad at få de socialøkonomiske virksomheder tænkt ind i udbuddene.
– Loven fra 2016 giver videre rammer, hvor det ikke kun er pris og kvalitet, som der kigges på, men det er tilladt at vægte de sociale og miljømæssige gevinster. Det er her, socialøkonomiske virksomheder generelt kan præstere attraktive regnestykker, siger Angelika Marning.
Hun oplever, at hver enkelt kommune helst vil – men også skal – finde sin egen formel for, hvordan den bedst muligt slår ind på det socialøkonomiske spor. Der er nemlig stort set altid lokale og organisatoriske forhold, som gør, at den socialøkonomske satsning skal tilpasses den enkelte kommunes virkelighed. Derfor har Rummelig imidt bl.a. etableret en materialebank med viden omkring socialøkonomi og udarbejdet en række guides for området.
Men der er fortsat et massivt behov for viden- og erfaringsdeling.
– Vi har brug for alle mulige gode praksiseksempler på kommuner og socialøkonomiske virksomheder, som lykkes med alt fra partnerskaber til succesfulde jobskabelser og bæredygtige indsatser. Både kommunerne og de socialøkonomiske virksomheder er sultne efter inspiration, der viser, hvordan man kan lykkes, slutter Angelika Marning.

Om Rummelig imidt
Rummelig imidt skaber jobåbninger for folk på kanten af arbejdsmarkedet. Det sker gennem en række aktiviteter, bl.a. arbejdet med socialøkonomi og borgerrettede forløb. Rummelig imidt står bl.a. bag en leverandørportal, hvor socialøkonomiske virksomheder opretter sig og dermed gør det enkelt for offentlige og private virksomheder at få et overblik over potentielle socialøkonomiske samarbejdspartnere.

Vil du være med til at styrke socialøkonomien?
Et nyt projekt, Rummelig Genstart, sætter endnu mere fokus på socialøkonomien igennem skræddersyede rådgivningsforløb og etablering af en lang række socialøkonomiske virksomhedssamarbejder. Kommuner, virksomheder og socialøkonomiske virksomheder, som er nysgerrige på dette kan kontakte Angelika Marning, projektleder for Rummelig Genstart.
Du kan også følge Rummelig Genstart på Linkedin eller læse mere direkte på hjemmesiden:
Læs flere indlæg
De vil knække stresskurven med digital løsning
Howdy har etableret afdeling i Vækstpark for Socialøkonomi, hvorfra de fortsætter udbredelsen af deres trivsels-app til både offentlige og private virksomheder.
”Vi er voldsomt interesserede i, hvad mennesker kan og mindre interesserede i, hvad de ikke kan”
Hos Flexfabrikken kommer business i første række, når de skal åbne virksomhedernes øjne for, at ledige fleksjobbere er en værdifulde resurse
Socialøkonomi og cirkulær økonomi går hånd i hånd
Reparation, istandsættelse og genbrug af materialer betyder arbejdsopgaver, som ikke kræver lange uddannelser. – Vi mangler snart folk til disse opgaver, siger Steffen Max Højer, serieiværksætter og aktuel forfatter, der brænder for at skabe bæredygtige forretninger.
”De udfylder en nøglerolle i vores beskæftigelsesindsats”
En skærpet indsats for etablering af socialøkonomiske virksomheder er blevet en succes i Jammerbugt Kommune, hvor man har fundet opskriften på partnerskaber.
Leder af Copenhagen Dome med ny bog:
”Kommuner skal få øjnene op for de løsninger, som de ikke selv kan finde”
Leder af Copenhagen Dome, Dorthe Bukdahl klar med ny bog
”Det fedeste er hver gang, vi skaber et nyt job”
Sanne Ravn Lorenzen, medstifter af designvirksomheden Zendoo, er både drevet af en social og grøn agenda.
Udsatte borgere i Aarhus bekæmper affald
Socialøkonomiske LitterGo har med udsatte borgere i spidsen fundet et forretningskoncept, som er en gevinst i byggebranchen, og hvor medarbejderne bliver gjort til medejere .
Midtjysk kommune giver udstrakt hånd til de socialøkonomiske virksomheder
I Silkeborg Kommune inviterer indkøbschefen de socialøkonomiske virksomheder til møde, og kommunen vil nu også sikre partnerskaber Af Thorsten Asbjørn, journalist Det kan være mere end vanskeligt for nystartede socialøkonomiske virksomheder at få hul igennem til...
LEDELSESEKSPERTEN:
” Bæredygtighed er meget mere end C02-aftryk”
Thomas Johansen, direktør, MacMann Berg i Aarhus, rådgiver private og offentlige ledere i bæredygtig ledelse. Fremtidens vindervirksomheder er dem, som formår at forankre bæredygtighed som mindset, strategi og praksis, der udfolder sig i alle aktiviteter Af Thorsten...