Den velgørende forening Ladywalk, der på 20 år er slået igennem i hele Danmark, rykker nu ind i Vækstpark for Socialøkonomi, hvor de ser de ideelle rammer for udvikling af deres aktiviteter
Af Thorsten Asbjørn, journalist
Det er svært ikke at blive smittet af den begejstring, som kommer af at drive en forening, der får tusinder af kvinder over hele landet til at mærke glæden ved at gå. Og når foreningens overskud samtidig går til forskning og organisationer, som yder en særlig indsats for sygdomsramte kvinder, er det plus på plus.
Ladywalk, Danmarks største endagsmotionsevent for Kvinder, er nu rykket ind som ny lejer i Vækstpark for Socialøkonomi.
– For os er det helt oplagt at flytte ind i et kontorfællesskab med en socialøkonomisk agenda. Vi er en velgørende forening med næsten 1.000 frivillige over hele landet, og vores overskud går til forskning og organisationer, som arbejder for sygdomsramte kvinder, siger Birgitte Normann Mejlgaard, næstformand i Ladywalk.
Hjertet banker …
I dag er hun sammen med foreningens formand Ivan Mejlgaard på vej til København, hvor Hjerteforeningen skal overrække sidste års donation fra Ladywalk til et hold forskere som støtte til det fortsatte arbejde med at blive klogere på hjertekarsygdomme. Formanden kan kigge tilbage på en forening, som i 2001 havde 330 deltagere, og som i 2019 – inden corona – fik 55.000 kvinder landet over til at deltage i Ladywalk.
– I 2022 satser vi på, at vi for alvor kan komme i gang igen, siger Ivan Mejlgaard, der har indkøbt 45.000 t-shirts, som indtil de skal i brug den 30. maj 2022, får lagerplads i Vækstpark for Socialøkonomi.
– Udover at vi passer rigtig godt ind i hele Vækstparkens idegrundlag, så er rammerne også ideelle for os. Vi har adgang til mødefaciliteter, og her er en kantine, som kan levere mad, når vi samler folk her.
Udover at vi passer rigtig godt ind i hele Vækstparkens idegrundlag, så er rammerne også ideelle for os.
Lurer på samarbejde
Allerede nu har Ladywalk øje for mulige samarbejder med andre virksomheder i Vækstpark for Socialøkonomi.
– Vi har hvert år større pakkeopgaver, som skal løses centralt, og her kan det vise sig som en oplagt opgave for virksomheden Special Minds, som har unge med autisme i jobforløb, og hvor en sådan opgave er meningsfuld for dem.
Tilsvarende ser Vækstpark for Socialøkonomi også store muligheder for samarbejde og sparring med Ladywalk. I Vækstparken er man nemlig optaget af, hvordan man kan udvikle og blive ramme om frivillighedsaktiviteter.
– Her har Ladywalk utvivlsomt en masse interessant at byde ind med. De har 20 års erfaring og ved, hvordan man får frivillighed til at lykkes, siger Kamille Ebbe, leder af Vækstpark for Socialøkonomi.
Ivan Mejlgaard er ikke sen til at gribe bolden.
– Jeg kan sagtens forestille mig, at vi også kan sætte gang i aktiviteter, som udgår fra Vækstparken. En af vores 14 lokalforeninger holder til i Højbjerg, så jeg ser for mig, at vi kan skabe et initiativ herude, siger Ladywalk-formanden.

Om Ladywalk
Ladywalk er en velgørende forening, som hvert år arrangerer endagseventen Ladywalk landet over. Aktuelt er der 14 startsteder i Danmark. Foreningens formål er, at kvinder skal opleve glæden ved at gå, og dens overskud går til forskning og organisationer, som arbejder for sygdomsramte kvinder. I 2022 satser Ladywalk på 45.000 deltagere.
Læs mere på: Ladywalk.dk
Læs flere indlæg
”Dem, der har dårligst råd, er typisk dem med det største behov”
Som socialøkonomisk virksomhed ønsker Jette Myglegaard fra EEG Institute at gøre neurofeedback tilgængelig for så mange udsatte og belastede mennesker som muligt Der manglede noget. Noget, som kunne hjælpe sårbare mennesker ind i det store samfundsfællesskab. Det var...
Er socialøkonomien samfundets fjerde ben?
Der ligger et stort uudnyttet potentiale i samarbejdet mellem kommuner og socialøkonomiske virksomheder, når det gælder sikringen af fremtidens arbejdsmarked Af Kamille Ebbe, leder af Special Minds og Vækstpark for Socialøkonomi I Danmark taler vi ofte om...
Ny verifikationsordning skal gøre socialøkonomiske virksomheder mere attraktive
Global verifikation styrker kommercielle virksomheders mulighed for at finde vej gennem den socialøkonomiske jungle og skabe stærke partnerskaber For såvel offentlige som private virksomheder kan det være svært at navigere i den socialøkonomiske verden. For hvad står...
De socialt ansvarlige har lagt sig i overhalingsbanen
Den Sociale Kapitalfond tilbyder forskellige former for samarbejde med virksomheder, der ved at forene en økonomisk og en social bundlinje både skaber finansielle og sociale resultater Af Thorsten Asbjørn, journalist Som nystartet virksomhed med en klar social agenda...
Måske er naboen din nye kunde
Med ”Kend din nabo” er der allerede efter første netværksmøde opstået nye samarbejder på Gunnar Clausens Vej mellem virksomheder, som ikke på forhånd kendte hinanden Af Thorsten Asbjørn, journalist Du kender med garanti alt til det med tidlig morgen og sen eftermiddag...
Forsker: Socialøkonomiske virksomheder er et regulært supplement til velfærdsstaten
Christian Franklin Svensson, forsker i socialøkonomi, Aalborg Universitet, ser store perspektiver i den fortsatte udvikling af socialøkonomiske virksomheder, men peger samtidig på faldgruber Af Thorsten Asbjørn, journalist Han følger den socialøkonomiske udvikling på...
”Næsten for godt til at være sandt”
Ordblindetræning er en af de nye virksomheder i Vækstpark for Socialøkonomi, der målrettet er gået efter et kontorfællesskab i krydsfeltet mellem helt almindelige virksomheder og socialøkonomiske Af Thorsten Asbjørn, journalist Vækstpark for Socialøkonomi arbejder...
International spiludvikler nyder sin nye hjemmebane
Mads Maretty Sønderup er en af verdens førende undervisere i lydudvikling til computerspil. I dag har han sit internationale kontor i Vækstpark for Socialøkonomi
Vi har kun set starten på socialøkonomiens potentiale
Til årets konference ”Nye veje til en styrket socialøkonomi” i Copenhagen Dome er Aalborg Kommune den store vinder på en dag med nye ambitiøse visioner for socialøkonomien Af Thorsten Asbjørn, journalist - Næste år skal vi være 1.000 forsamlet her. Vi skal også have...