Socialøkonomisk Nyt

Forsker: Socialøkonomiske virksomheder er et regulært supplement til velfærdsstaten

dec 3, 2021 | Socialøkonomi 2021

Christian Franklin Svensson, forsker i socialøkonomi, Aalborg Universitet, ser store perspektiver i den fortsatte udvikling af socialøkonomiske virksomheder, men peger samtidig på faldgruber

Af Thorsten Asbjørn, journalist

Han følger den socialøkonomiske udvikling på tæt hold. Antropolog Christian Franklin Svensson, ph.d., associate professor, Institut for Sociologi og Socialt arbejde, Aalborg Universitet, ser ud over et komplekst og broget landskab, som der forsøges at skabe samling om.

– I dag er der en tendens til ensretning af de socialøkonomiske virksomheder med registrering og modeller, som virksomhederne skal passe ind i. Men faktum er, at der er så stor forskel på dem, at de kan være svære at favne under én fællesbetegnelse, siger Christian Franklin Svensson.

Forskeren taler for, at der mere tydeligt arbejdes med forskellige typer af socialøkonomiske virksomheder for at tydeliggøre, hvad der ligger i varebetegnelsen.

– Der er socialøkonomiske virksomheder, der mere eller mindre opererer som kommercielle virksomheder og for eksempel sælger it-ydelser. De kan være vidt forskellige fra virksomheder, som vægter at skabe et fællesskab som arbejdsramme og hverdag for de allermest udsatte borgere. Her har virksomheden mere karakter af værested og kan typisk ikke byde ind med et kommercielt produkt, som de overvejende kan tjene penge på. Begge virksomhedstyper udfører i udgangspunktet en væsentlig samfundsopgave – men det giver ikke rigtig mening at samle dem under én og samme betegnelse, siger Christian Franklin Svensson.

Hvad er en Registreret Socialøkonomisk Virksomhed (RSV)?

Socialøkonomiske virksomheder tager sig vidt forskellige ud, men et fælles kendetegn er, at de er drevet af et formål, og et overskud reinvesteres i virksomheden.

For at en socialøkonomisk virksomhed kan blive registreret som RSV, skal den:

  • have et socialt (samfundsgavnligt) formål
  • være erhvervsdrivende
  • være uafhængig af det offentlige
  • være inddragende og ansvarlig i sit virke
  • have en social håndtering af sit overskud

Den vigtige dobbeltrolle
Ikke desto mindre så fremhæver forskeren, at det netop er i balancen mellem det socialt og økonomisk drevne, at socialøkonomiske virksomheder har deres berettigelse.

– Er de socialøkonomiske kun drevet af at tjene penge, så agerer de som en privat virksomhed og kan ikke påberåbe sig det socialøkonomiske. Er de udelukkende socialt drevne, så udfører de blot socialt arbejde, som det offentlige ellers varetager, siger Christian Franklin Svensson.

Forskeren konstaterer, at balanceakten mellem det kommercielle og sociale aspekt er udfordrende for mange, men når de lykkes, udfylder de en væsentlig rolle i samfundet.

– Virksomhederne er et fantastisk supplement til velfærdsstaten. De kan gennem beskæftigelse skabe fællesskab og en meningsfuld tilværelse for den enkelte og ofte rykke borgere ud af offentlige ydelser, siger han og peger på andre betydelige regnestykker:

– Set fra et helhedsperspektiv skaber det øget trivsel og mindsker ensomhed, depression og andre psykiske lidelser. Dermed bidrager det på flere fronter ind i sundheds- og velfærdssystemet.

Den rette styring
I sin forskning ser Christian Franklin Svensson et virvar af socialøkonomiske virksomheder, men fælles for dem – udover balancen mellem det økonomiske og sociale formål – er, at de som oftest er ildsjæledrevne.

– Socialøkonomiske virksomheder opstår stort set altid ud af social intervention eller social innovation, siger forskeren, der dog har set enkelte grelle eksempler på socialøkonomiske virksomheder, som primært er pengestyrede.

– Ved den type virksomheder er det vigtigt, at man som offentlig kunde – og for den sags skyld også privat – er årvågen. Dybest set er det profitmaksimerende virksomheder, som udnytter det socialøkonomiske stempel til at score kunder, men uden at de er socialøkonomiske, siger Christian Franklin Svensson og uddyber:

– Især det offentlige skal have sikkerhed for, hvad pengene går til, når de følger med en borger ind i en socialøkonomisk virksomhed, hvad enten det er i et praktikforløb, skåne- eller fleksjob.

 

Virksomhederne er et fantastisk supplement til velfærdsstaten. De kan gennem beskæftigelse skabe fællesskab og en meningsfuld tilværelse for den enkelte og ofte rykke borgere ud af offentlige ydelser.

Christian Franklin Svensson, Ph.d., associate professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

De gode råd
Hovedsageligt ser Christian Franklin Svensson dog virksomheder, hvor den sociale dimension er i hovedfokus, og hvor de ofte er udfordrede, når det kommer til det at drive forretning. Derfor er forskeren også eksplicit med sine råd til både nuværende og nye socialøkonomiske start up’s.

– Først og fremmest skal du erkende, at du skal agere i et felt, hvor der er stor kompleksitet og pluralitet. Det kræver jernhård vilje, og du får ingen enkelhed forærende. På det mentale plan er det vigtigt, at du holder fast i, at du driver noget, som er samfundsbidragende, selv om udfordringerne kan stå i kø.

Og så er der de mere hårde skills.

– Som ildsjæl skal du gøre det ildsjælearbejde, som er din drivkraft. Der er mange, som ikke interesserer sig for det at drive forretning og at arbejde med budgetter og forretningsmodeller. Her er det vigtigt at alliere sig med forretningskyndige og have en kompetent bestyrelse med de nødvendige kompetencer repræsenteret.

Samtidig peger Christian Franklin Svensson på, at der i den daglige drift er medarbejdere, som er dygtige til at levere alt det, som en offentlig kunde kræver af for eksempel indberetninger, dokumentation, effektmål osv.

– Du har brug for administrative kompetencer, så du kan imødekomme kundens krav. Samtidig er det også de kompetencer, som kan være med til at sikre, at de socialøkonomiske virksomheder kan styre i deres egen retning og ikke hele tiden kommer til at løbe efter kundens ønsker.

Om Christian Franklin Svensson

Christian Franklin Svensson, Ph.d., associate professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet. Forsker bl.a. i socialøkonomi, socialt arbejde, civilsamfund og tværsektorielt samarbejde.

Læs flere indlæg

Er socialøkonomien samfundets fjerde ben?

Er socialøkonomien samfundets fjerde ben?

Der ligger et stort uudnyttet potentiale i samarbejdet mellem kommuner og socialøkonomiske virksomheder, når det gælder sikringen af fremtidens arbejdsmarked Af Kamille Ebbe, leder af Special Minds og Vækstpark for Socialøkonomi I Danmark taler vi ofte om...

læs mere
De socialt ansvarlige har lagt sig i overhalingsbanen

De socialt ansvarlige har lagt sig i overhalingsbanen

Den Sociale Kapitalfond tilbyder forskellige former for samarbejde med virksomheder, der ved at forene en økonomisk og en social bundlinje både skaber finansielle og sociale resultater Af Thorsten Asbjørn, journalist Som nystartet virksomhed med en klar social agenda...

læs mere
Måske er naboen din nye kunde

Måske er naboen din nye kunde

Med ”Kend din nabo” er der allerede efter første netværksmøde opstået nye samarbejder på Gunnar Clausens Vej mellem virksomheder, som ikke på forhånd kendte hinanden Af Thorsten Asbjørn, journalist Du kender med garanti alt til det med tidlig morgen og sen eftermiddag...

læs mere
45.000 kvinder i hele landet er klar til raske skridt

45.000 kvinder i hele landet er klar til raske skridt

Den velgørende forening Ladywalk, der på 20 år er slået igennem i hele Danmark, rykker nu ind i Vækstpark for Socialøkonomi, hvor de ser de ideelle rammer for udvikling af deres aktiviteter Af Thorsten Asbjørn, journalist Det er svært ikke at blive smittet af den...

læs mere
”Næsten for godt til at være sandt”

”Næsten for godt til at være sandt”

Ordblindetræning er en af de nye virksomheder i Vækstpark for Socialøkonomi, der målrettet er gået efter et kontorfællesskab i krydsfeltet mellem helt almindelige virksomheder og socialøkonomiske Af Thorsten Asbjørn, journalist Vækstpark for Socialøkonomi arbejder...

læs mere
Vi har kun set starten på socialøkonomiens potentiale

Vi har kun set starten på socialøkonomiens potentiale

Til årets konference ”Nye veje til en styrket socialøkonomi” i Copenhagen Dome er Aalborg Kommune den store vinder på en dag med nye ambitiøse visioner for socialøkonomien Af Thorsten Asbjørn, journalist - Næste år skal vi være 1.000 forsamlet her. Vi skal også have...

læs mere

Sådan får du Socialøkonomisk Nyt

Følg os på de sociale medier og få løbende nyheder, viden og debat om udviklingen af socialøkonomien i Danmark.