Pilen peger på …

Debatten er i fuld gang. Flere fra den socialøkonomiske verden konstaterer, at det er mere end vanskeligt at råbe landspolitikerne op, ligesom der fra KL’s side heller ikke udvises stor interesse for den socialøkonomiske agenda.

– Hvorfor er der ikke en eneste folketingspolitiker til stede i dag?, lyder det kritiske spørgsmål så højlydt fra Maria Pagels, forretningsudvikler, Settlementet, at det kan nå helt ind bag murene på Christiansborg.

Men dagen er mest af alt præget af en stemning hvor de deltagende – de socialøkonomiske virksomheder, kommunerne og erhvervsfremmeaktørerne – ser på, hvad de kan gøre sammen for at give socialøkonomien stærkere fodfæste.

Benny Dall, Kolding Kommune har en klar opfordring til landets kommuner:

– Åbn jeres indkøbskasse for socialøkonomiske virksomheder. Kommunerne indkøber hvert år for 100 mia. kroner, og de penge skal de socialøkonomiske have langt større del i. Der er masser af muligheder inden for de eksisterende rammer, siger Benny Dall og peger fluks pilen mod de socialøkonomiske virksomheder:

– De private virksomheder vil gerne tage socialt ansvar, men de har ikke tid til at lære det. Byd jer til hos dem, så de gennem jer er med til at løfte den opgave. Gå ud i verden, og hvis hvad I kan!

Line Barfod, borgmesterkandidat for Enhedslisten i Københavns Kommune tager del i dialogen:

– Kommunerne skal ud af silotænkningen, hvor hver del af forvaltningen kun ser på eget budget, og så skal de holde op med kun at tænke i lavest mulige pris. Der er brug for, at de, der sidder med indkøb og udbud, får nogle redskaber til en mere helhedsorienteret tilgang, så de kan skrive udbud, hvor den sociale effekt indgår.

Benny Dall fortsætter ud af samme spor:

– Kommunen bør nytænke og sige til indkøbsafdelingen ’vi har et kapacitetsproblem på det mangfoldige arbejdsmarked. Vi har 3.000 ledige, som skal i job, og det skal I hjælpe med at løse.

Nu hedder det skalerbarhed
De gode eksempler står i kø. Gunver Jensen, byrådspolitiker i Kalundborg Kommune, underholder salen med, hvordan ordet ’socialøkonomi’ var fuldstændig ukendt land for hende selv og det øvrige byråd for få år siden, indtil hun satte sig for, at hun ville blive klogere på feltet. I 2019 fik Kalundborg sin første jobkonsulent med speciale i socialøkonomiske virksomheder, og i år er kommunen med i finalefeltet til årets socialøkonomiske pris, bl.a. i kraft af at kommunen har indgået en rammeaftale med det privat-offentlige partnerskab Symbiosen om udvikling af socialøkonomiske virksomheder. En aftale, der bl.a. betyder, at Novo Nordisk er ved at oprette en socialøkonomisk virksomhed i virksomheden, der skal reparere og sælge cykler.

Et andet godt eksempel på en socialøkonomisk virksomhed i stor udvikling er Glad Fonden, som i dag har 320 ansatte.

– Vi vil gerne skalere og være 1.000 ansatte, siger Mikkel Holmbäck, direktør Glad Fonden, der i dag indgår andre aftaler end tidligere.

– Vi bevæger os over på en ny bane med store kontrakter, siger Mikkel Holmbäck og fremhæver som eksempel et partnerskab om etableringen af et nyt stort boligkompleks i samarbejde med en arkitektvirksomhed og et stort boligselskab, hvor Glad Fonden skal stå for hele servicedriften.

– Vi er tænkt med ind i driften fra starten, og dermed bliver det ikke blot små ’klatter’, vi skal tage os af. Det giver os helt andre forudsætninger for at tænke i volumen og skabe flere arbejdspladser, siger Mikkel Holmbäck.

Martha Ozmec, leder af I tråd med Verden, opererer på en mindre skala. Hendes virksomhed, der driver sy- og designværksteder i udsatte boligområder i København, hvor de up-cycler kasserede tekstiler fra både store og små tekstilvirksomheder, er et eksempel på, hvordan socialøkonomien også stempler ind i den grønne og bæredygtige agenda.

– Vi har to succesfulde partnerskaber, hvor vi aftager de kasserede tekstiler fra to store virksomheder, og hvor vi skaber designprodukter ud af det til deres kontormiljøer og medarbejdere eller anden brug i virksomheden.

Helt nye tal
Men hvordan er virksomhedernes indstilling i Danmark rent faktisk til udviklingen af det rummelige arbejdsmarked? Vil de spille sammen med de socialøkonomiske virksomheder om at få inkluderet mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i jobs?

De svar kunne Christina Grøntved, direktør i Incita, løfte sløret for. Den socialøkonomiske virksomhed, som leverer beskæftigelsesindsatser, gennemfører hvert år en Arbejdsgiveranalyse. I år viser det sig bl.a., at 69 procent af arbejdsgiverne afviser jobsøgende med dårlig hygiejne, mens det kun er 15 procent, som ikke vil ansætte tidligere misbrugere.

– Tallene giver os et vigtigt indblik i, hvad der udgør benspændet for mennesker langt fra arbejdsmarkedet, siger Christina Grøntved og kommer med en opløftende melding.

– Hele 62 procent af arbejdsgiverne siger ’at de først og fremmest skal være overbevist om personens motivation’. Netop den motivation er vi så dygtige til at drive frem i de socialøkonomiske virksomheder, fordi den enkelte igen kommer til at føle sig bidragende og får en meningsfuld tilværelse.