Socialøkonomisk Nyt

”Dem, der har dårligst råd, er typisk dem med det største behov”

jan 4, 2024 | Socialøkonomi 2021

Som socialøkonomisk virksomhed ønsker Jette Myglegaard fra EEG Institute at gøre neurofeedback tilgængelig for så mange udsatte og belastede mennesker som muligt

Der manglede noget. Noget, som kunne hjælpe sårbare mennesker ind i det store samfundsfællesskab. Det var den fornemmelse, som Jette Myglegaard i mange år havde gået med.

Som formand for ADHD-foreningen gennem 12 år og også såkaldt anden aktør på beskæftigelsesområdet, savnede hun et værktøj, der som et supplement til medicin og terapi kunne hjælpe udsatte og belastede mennesker med at opnå bedre trivsel.

– Jeg kunne se, at der var målgrupper, som havde brug for andet og mere end det, som medicin og terapi kan tilbyde, siger Jette Myglegaard.

Vækstparkens særlige energi
I 2013 stiftede hun bekendtskab med metoden neurofeedback, og her var metoden, hun havde ledt efter. Ved hjælp af små sensorer måles hjernens elektriske aktivitet, hvilket gør det muligt at træne hjernens evne til at regulere tanker, sanser, adfærd, følelser, smerte osv.

– Groft sagt er det en metode til at udvikle hjernen til at fungere bedre og øge menneskets emotionelle velvære, siger Jette Myglegaard, der siden 2018 har drevet EEG Institute – som en partneraftale med EEGInfo Europe – og med retten og pligten til at udbrede neurofeedback i Danmark.

EEG Institute, der har egen klinik og desuden tilbyder uddannelser inden for neurofeedback, rykkede i 2023 ind i Vækstpark for Socialøkonomi ved Aarhus. Og det er der en god grund til, fremhæver Jette Myglegaard.

– Det at være omgivet af andre virksomheder, som er engageret indenfor det socialøkonomiske område, giver en helt særlig energi og forståelse. Der er en stemning af, at ’vi er her for noget, der er større end os selv’, siger Jette Myglegaard.

Groft sagt er det en metode til at udvikle hjernen til at fungere bedre og øge menneskets emotionelle velvære

Jette Myglegaard, EEG Institute

Socialøkonomisk af en grund
I den anledning vender hun opmærksomheden mod det, som er den socialøkonomiske opgave for EEG Institute.

– For os var det helt naturligt at blive etableret som socialøkonomisk virksomhed, da vi er sat i verden med det ene formål at hjælpe udsatte mennesker til et mere velfungerende liv. Dem, der har dårligst råd, er typisk dem med det største behov. Vi vil gerne medvirke til at mindske uligheden i samfundet.

Øget kendskab
Står Jette Myglegaard med et eventuelt overskud i den socialøkonomiske virksomhed, er der ingen tvivl om, hvordan midlerne skal anvendes. De skal investeres i øget kendskab til neurofeedback, uddannelse af endnu flere trænere, som i praksis kan komme ud og arbejde med metoden.

– På den måde sikrer vi, at endnu flere får hjælp, siger Jette Myglegaard og slutter:
– I øjeblikket uddanner vi cirka 50 trænere om året, og her vil jeg gerne markant højere op. Tallene for mistrivsel stiger og stiger, og der er et tvingende behov for, at den her metode kommer ud og gør en forskel for så mange mennesker som muligt.

Læs flere indlæg

Er socialøkonomien samfundets fjerde ben?

Er socialøkonomien samfundets fjerde ben?

Der ligger et stort uudnyttet potentiale i samarbejdet mellem kommuner og socialøkonomiske virksomheder, når det gælder sikringen af fremtidens arbejdsmarked Af Kamille Ebbe, leder af Special Minds og Vækstpark for Socialøkonomi I Danmark taler vi ofte om...

læs mere
De socialt ansvarlige har lagt sig i overhalingsbanen

De socialt ansvarlige har lagt sig i overhalingsbanen

Den Sociale Kapitalfond tilbyder forskellige former for samarbejde med virksomheder, der ved at forene en økonomisk og en social bundlinje både skaber finansielle og sociale resultater Af Thorsten Asbjørn, journalist Som nystartet virksomhed med en klar social agenda...

læs mere
Måske er naboen din nye kunde

Måske er naboen din nye kunde

Med ”Kend din nabo” er der allerede efter første netværksmøde opstået nye samarbejder på Gunnar Clausens Vej mellem virksomheder, som ikke på forhånd kendte hinanden Af Thorsten Asbjørn, journalist Du kender med garanti alt til det med tidlig morgen og sen eftermiddag...

læs mere
45.000 kvinder i hele landet er klar til raske skridt

45.000 kvinder i hele landet er klar til raske skridt

Den velgørende forening Ladywalk, der på 20 år er slået igennem i hele Danmark, rykker nu ind i Vækstpark for Socialøkonomi, hvor de ser de ideelle rammer for udvikling af deres aktiviteter Af Thorsten Asbjørn, journalist Det er svært ikke at blive smittet af den...

læs mere
”Næsten for godt til at være sandt”

”Næsten for godt til at være sandt”

Ordblindetræning er en af de nye virksomheder i Vækstpark for Socialøkonomi, der målrettet er gået efter et kontorfællesskab i krydsfeltet mellem helt almindelige virksomheder og socialøkonomiske Af Thorsten Asbjørn, journalist Vækstpark for Socialøkonomi arbejder...

læs mere
Vi har kun set starten på socialøkonomiens potentiale

Vi har kun set starten på socialøkonomiens potentiale

Til årets konference ”Nye veje til en styrket socialøkonomi” i Copenhagen Dome er Aalborg Kommune den store vinder på en dag med nye ambitiøse visioner for socialøkonomien Af Thorsten Asbjørn, journalist - Næste år skal vi være 1.000 forsamlet her. Vi skal også have...

læs mere

Sådan får du Socialøkonomisk Nyt

Følg os på de sociale medier og få løbende nyheder, viden og debat om udviklingen af socialøkonomien i Danmark.