Lejere i Vækstpark for Socialøkonomi får adgang til et socialt liv og en række faciliteter, som løfter forretningen. Mød to af vores nye lejere.
Som så mange andre indehavere af en enkeltmandsvirksomhed havde Jacob Thygesen fra Restor gennem et stykke tid kørt sin forretning hjemme fra privaten. En virksomhed, som digitaliserer gamle medier – såsom videobånd, negativer, lysbilleder og papirbilleder – så de er bevaret for eftertiden.
I udgangspunktet var der intet i vejen for, at hans virksomhed kunne fortsætte på den måde. Men Jacob Thygesen manglede noget.
– Jeg kunne mærke, at jeg havde behov for at komme ud og væk fra hjemmet, og rent forretningsmæssigt ville jeg gerne, at min virksomhed udadtil fik en mere erhvervsrettet profil, siger Jacob Thygesen og tilføjer:
– Det hele bliver lige lidt mere professionelt, når man tager imod sine kunder i en vækstpark, hvor der er reception og mødelokaler.

For os har det primært været det sociale, som har fået os til at leje os ind i Vækstpark for Socialøkonomi. Vi har savnet de sociale aktiviteter, og her udmærker vækstparken sig ved at skabe gode aktiviteter på tværs af virksomhederne.
Brian Storm Graversen, indehaver, Digital Identity
Kanon fredagsbar
Selvom Restor er én blandt en række vidt forskellige virksomheder, som i dag har adresse i Vækstpark for Socialøkonomi, så føler han, at han i dag har fået kolleger.
– Det er fedt at møde ind et sted, hvor man møder andre, som også driver virksomhed, siger Jacob Thygesen.
Ét af de steder, hvor han af og til lægger vejen forbi, er i fredagsbaren, hvor han blandt andre løber ind i en af de fem medarbejdere fra softwarevirksomheden Digital Identity ApS, som arbejder med kommunale og tværoffentlige it-løsninger.
– For os har det primært været det sociale, som har fået os til at leje os ind i Vækstpark for Socialøkonomi. Vi har savnet de sociale aktiviteter, og her udmærker vækstparken sig ved at skabe gode aktiviteter på tværs af virksomhederne, siger Brian Storm Graversen, indehaver, Digital Identity.
Tanker om ansættelse
En del af de mennesker, som man møder i Vækstpark for Socialøkonomi kommer fra Special Minds, der tæller unge med autisme, som er i gang med et beskæftigelsesforløb. For Jacob Thygesen har mødet med disse unge været en øjenåbner, som har fået ham til at tænke i helt nye baner.
– På sigt kan jeg sagtens forestille mig, at jeg kan få brug for en af de unge fra Special Minds til at tage sig af scanningsopgaver. Det kan være i praktik eller på deltid. Jeg havde aldrig tænkt i de baner, før jeg kom til vækstparken, men efter at have stiftet bekendtskab med deres utrolige grundighed i arbejdet, har der åbnet sig helt nye muligheder, slutter Jacob Thygesen.

Læs flere indlæg
Midtjysk kommune giver udstrakt hånd til de socialøkonomiske virksomheder
I Silkeborg Kommune inviterer indkøbschefen de socialøkonomiske virksomheder til møde, og kommunen vil nu også sikre partnerskaber Af Thorsten Asbjørn, journalist Det kan være mere end vanskeligt for nystartede socialøkonomiske virksomheder at få hul igennem til...
LEDELSESEKSPERTEN:
” Bæredygtighed er meget mere end C02-aftryk”
Thomas Johansen, direktør, MacMann Berg i Aarhus, rådgiver private og offentlige ledere i bæredygtig ledelse. Fremtidens vindervirksomheder er dem, som formår at forankre bæredygtighed som mindset, strategi og praksis, der udfolder sig i alle aktiviteter Af Thorsten...
Vi skal have socialøkonomien lige så udbredt som Ø-mærket
Line Barfod, mangeårig folketingspolitiker for Enhedslisten og advokat med speciale i socialøkonomiske virksomheder, ser et massivt behov for, at socialøkonomien kommer ud af sit skjul. Tre problemer falder i øjnene Af Thorsten Asbjørn, journalist Ingen er i dag i...
Landets socialøkonomiske virksomheder skaber afgørende inklusion
Julie Porsmose, cand.scient.pol. fra Københavns UniversitetJulie Porsmose konkluderer i sit specialestudie, at socialøkonomiske virksomheder spiller en stadig vigtigere rolle ved at skabe social inklusion for udsatte gennem beskæftigelse Af Thorsten Asbjørn,...
Vi kan mere, end vi tror
Mere end nogensinde har vi brug for fælles platforme, hvor vi inspirerer hinanden og skaber sund udvikling.
Socialøkonomi er for dig, som kan bære mange kasketter
Trine Velling, Partner og adm. direktør i Konsulenthuset for Socialøkonomi, ser et behov for fundamentale ændringer, hvis vi vil have flere succesfulde socialøkonomiske virksomheder i Danmark.
Bæredygtigt arbejdsliv: Husk den vigtige pause!
Selv når vi har allermest travlt, skal vi huske at holde pauser. Kun ved at give os selv mulighed for at restituere bliver vi i stand til at levere på et højt stabilt niveau uden at brænde sammen Hvordan skaber man et godt arbejdsliv? Det var det helt store spørgsmål,...








