Julie Porsmose, cand.scient.pol. fra Københavns Universitet
Julie Porsmose konkluderer i sit specialestudie, at socialøkonomiske virksomheder spiller en stadig vigtigere rolle ved at skabe social inklusion for udsatte gennem beskæftigelse
Af Thorsten Asbjørn, journalist
Gennem et halvt år har Julie Porsmose, cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, dykket ned i spørgsmålet ’Hvilken rolle spiller socialøkonomiske virksomheder i forhold til udsatte borgeres medborgerskab?’
Svaret står klart for den 28-årige kandidat:
– I dag er medborgerskabet knyttet til det at have et arbejde. Hvor vi tidligere havde et rent velfærdssamfund, så ser vi i dag flere elementer fra det såkaldte ”arbejdssamfund”. Din identitet i et arbejdssamfund er hægtet op på et arbejde, siger den 28-årige cand.scient.pol. og fortsætter:
– Har du ikke job, står du på kanten.
Og det er netop her, at de socialøkonomiske virksomheder kan noget andet end kommunale beskæftigelsestilbud, pointerer Julie Porsmose.
– I kommunale tilbud er det sociale og personlige kompetenceløft i centrum, men du ’leger’, at det er et arbejde. Modsat socialøkonomiske virksomheder, hvor du som udsat borger rent faktisk skal bidrage til at forretningen kører, og kunderne får det produkt, de bestiller, siger hun.
De rent kommercielle kommer til kort
Men hvorfor så ikke blot lade helt almindelige kommercielle virksomheder varetage opgaven med at skabe jobs og dermed arbejdsidentitet og medborgerskab til samfundets udsatte borgere?
– Fordi de ikke kan!, lyder det kontante svar fra Julie Porsmose.
– Der er mange kommercielle virksomheder, som også tager et stort socialt ansvar, men de kan ikke gøre det i den grad, som de socialøkonomiske virksomheder kan – fordi en stor social investering kræver mange ressourcer. I socialøkonomiske virksomheder er hele fundamentet i forretningen lagt an på at ville løfte en social opgave samtidig med, at der drives virksomhed, siger Julie Porsmose.
Et dygtigt eksempel
I sit studie, hvor hun bl.a. har kigget på IT- og kompetencevirksomheden Special Minds, som holder til i Vækstpark for Socialøkonomi, bliver det også tydeligt, at de socialøkonomiske virksomheder i mange tilfælde leverer jobtræning og ansættelser til mennesker, som er meget langt fra arbejdsmarkedet.
-Special Minds er et godt eksempel på en virksomhed, som er dygtig til at skabe jobs til mennesker med autisme, som ellers er langt fra arbejdsmarkedet, men hvor man gennem salg af specifikke IT-løsninger udnytter deres specifikke kompetencer, siger Julie Porsmose og fortsætter:
– Men sådan er det langt fra alle steder. I mange socialøkonomiske virksomheder står man med en borgergruppe, som har så vanskeligt ved at begå sig i job, at der skal investeres store pædagogiske ressourcer blot i at få skabt en hverdagsstruktur med arbejde.
En kommunal opsang
Den svære borgergruppe taget i betragtning finder Julie Porsmose det problematisk med de krav, som der i en del af landets kommuner stilles til socialøkonomiske virksomheder. Hun har flere eksempler på kommuner, som har forventninger om, at borgere efter 13 ugers praktik i en socialøkonomisk virksomhed, er klar til job.
– Det er naivt og en umulig præmis at leve op til for såvel virksomheden som den enkelte borger. Her er vi nødt til at anerkende den samfundsopgave, som disse virksomheder løser for en given samfundsgruppe og så give dem rammer herefter, siger Julie Porsmose.
I sit speciale har hun lavet kvalitative interviews med seks socialøkonomiske virksomheder:
Sådan kommer du i gang som socialøkonomisk virksomhed
Har du en ambition om at starte op som Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, så finder du på nettet en række guides.
Cabi har her en enkelt trin-for-trin vej:
Socialøkonomien har brug for helt nyt fundament
Trine Velling, direktør i Huset for Socialøkonomi, der rådgiver virksomheder i socialøkonomisk forretningsudvikling, ser et udtalt behov for, at det offentlige ændrer socialøkonomisk kurs.
Læs hendes synspunkter her ›
Læs flere indlæg
”Dem, der har dårligst råd, er typisk dem med det største behov”
Som socialøkonomisk virksomhed ønsker Jette Myglegaard fra EEG Institute at gøre neurofeedback tilgængelig for så mange udsatte og belastede mennesker som muligt Der manglede noget. Noget, som kunne hjælpe sårbare mennesker ind i det store samfundsfællesskab. Det var...
Er socialøkonomien samfundets fjerde ben?
Der ligger et stort uudnyttet potentiale i samarbejdet mellem kommuner og socialøkonomiske virksomheder, når det gælder sikringen af fremtidens arbejdsmarked Af Kamille Ebbe, leder af Special Minds og Vækstpark for Socialøkonomi I Danmark taler vi ofte om...
Ny verifikationsordning skal gøre socialøkonomiske virksomheder mere attraktive
Global verifikation styrker kommercielle virksomheders mulighed for at finde vej gennem den socialøkonomiske jungle og skabe stærke partnerskaber For såvel offentlige som private virksomheder kan det være svært at navigere i den socialøkonomiske verden. For hvad står...
De socialt ansvarlige har lagt sig i overhalingsbanen
Den Sociale Kapitalfond tilbyder forskellige former for samarbejde med virksomheder, der ved at forene en økonomisk og en social bundlinje både skaber finansielle og sociale resultater Af Thorsten Asbjørn, journalist Som nystartet virksomhed med en klar social agenda...
Måske er naboen din nye kunde
Med ”Kend din nabo” er der allerede efter første netværksmøde opstået nye samarbejder på Gunnar Clausens Vej mellem virksomheder, som ikke på forhånd kendte hinanden Af Thorsten Asbjørn, journalist Du kender med garanti alt til det med tidlig morgen og sen eftermiddag...
45.000 kvinder i hele landet er klar til raske skridt
Den velgørende forening Ladywalk, der på 20 år er slået igennem i hele Danmark, rykker nu ind i Vækstpark for Socialøkonomi, hvor de ser de ideelle rammer for udvikling af deres aktiviteter Af Thorsten Asbjørn, journalist Det er svært ikke at blive smittet af den...
Forsker: Socialøkonomiske virksomheder er et regulært supplement til velfærdsstaten
Christian Franklin Svensson, forsker i socialøkonomi, Aalborg Universitet, ser store perspektiver i den fortsatte udvikling af socialøkonomiske virksomheder, men peger samtidig på faldgruber Af Thorsten Asbjørn, journalist Han følger den socialøkonomiske udvikling på...
”Næsten for godt til at være sandt”
Ordblindetræning er en af de nye virksomheder i Vækstpark for Socialøkonomi, der målrettet er gået efter et kontorfællesskab i krydsfeltet mellem helt almindelige virksomheder og socialøkonomiske Af Thorsten Asbjørn, journalist Vækstpark for Socialøkonomi arbejder...
International spiludvikler nyder sin nye hjemmebane
Mads Maretty Sønderup er en af verdens førende undervisere i lydudvikling til computerspil. I dag har han sit internationale kontor i Vækstpark for Socialøkonomi