Socialøkonomisk Nyt

Leder af Copenhagen Dome med ny bog:
”Kommuner skal få øjnene op for de løsninger, som de ikke selv kan finde”

mar 12, 2021 | Socialøkonomi 2021

Af Thorsten Asbjørn, journalist

Hun har haft et ben solidt plantet i den kommunale verden i mange år. Først som analysechef i KL og dernæst syv år som kontorchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Nu står hun udenfor kommunerne, men arbejder og møver sig konstant ind i dem. I de sidste tre år har hun nemlig været leder af Copenhagen Dome, Videnscenter for Socialøkonomi.

Netop fra det krydsfelt har Dorte Bukdahl sendt en ny bog på gaden ”Gode løsninger på svære sociale problemer”.

– Der er sociale problemer, hvor kommunerne ikke selv kan komme op med løsninger, og hvor bl.a. socialøkonomiske virksomheder spiller en helt afgørende rolle, siger Dorte Bukdahl.

Et fælles maskinrum

Faktum er imidlertid, at landets kommuner i for ringe grad evner at bringe de socialøkonomiske virksomheder ind som medspillere og se bredt på den løsning, som disse virksomheder kan levere.

– At arbejde er en af de mest virksomme veje til at skabe udvikling for det enkelte menneske. Du bliver en del af noget, hvor du producerer og er til nytte. Du får en arbejdsidentitet – en ny fortælling om dig selv. Netop dét er de socialøkonomiske virksomheder dygtige til, og derfor skal kommunerne i langt højere grad invitere de socialøkonomiske virksomheder med ind i udviklingsrummet, så deres viden og praksis kan bidrage til at løse de sociale problemer, siger Dorte Bukdahl.

Der er sociale problemer, hvor kommunerne ikke selv kan komme op med løsninger, og hvor bl.a. socialøkonomiske virksomheder spiller en helt afgørende rolle.

Dorthe Bukdahl

Et fælles maskinrum

Faktum er imidlertid, at landets kommuner i for ringe grad evner at bringe de socialøkonomiske virksomheder ind som medspillere og se bredt på den løsning, som disse virksomheder kan levere.

– At arbejde er en af de mest virksomme veje til at skabe udvikling for det enkelte menneske. Du bliver en del af noget, hvor du producerer og er til nytte. Du får en arbejdsidentitet – en ny fortælling om dig selv. Netop dét er de socialøkonomiske virksomheder dygtige til, og derfor skal kommunerne i langt højere grad invitere de socialøkonomiske virksomheder med ind i udviklingsrummet, så deres viden og praksis kan bidrage til at løse de sociale problemer, siger Dorte Bukdahl.

Farvel til siloen

Et sådant sporskifte kræver ifølge Dorte Bukdahl, at der i højere grad åbnes for en partnerskabstanke, hvor den socialøkonomiske virksomhed ikke er underleverandør, men hvor man i et ligeværdigt samarbejde skaber løsninger. Det kræver ændringer på flere planer, fremfører hun. Kulturelt, organisatorisk og økonomisk.

– I kommunerne er der brug for, at de forskellige forvaltninger kommer til at interessere sig mere for hinandens bundlinjer. Det er mange kommuner  dårlige til.  Men vi skal gerne derhen, hvor indkøbschefen og beskæftigelseschefen også interesserer sig for den sociale bundlinje, siger Dorte Bukdahl.

Helhedsorienteret blik

Der er, påpeger hun, behov for en anerkendelse af, at der ikke kun skal måles på beskæftigelse, men også  på den sociale værdi, som skabes i de socialøkonomiske virksomheder. For eksempel når det  lykkes for den socialøkonomiske cateringvirksomhed Ishtar på Nørrebro at få skabt et arbejdsfællesskab for etniske kvinder, hvor mange primært taler arabisk og aldrig før har været i job.

– Det kan godt være, at produktionen i køkkenet ikke altid er effektiv, og at nogle af kvinderne ikke formår at komme videre i ordinær beskæftigelse i andre virksomheder – selv om det er målet. Men nogle af kvinderne vil efter praktik eller forløb få et lønnet job i Ishtar. Og alle kvinderne bliver med indsatsen nye rollemodeller for deres børn, arbejdet styrker deres selvstændighed og frigørelse og den generelle integration af familien i Danmark. Ikke alle bundlinjer vægter i jobcentret. Her er der brug for et helhedsorienteret blik på de mange bundlinjer i kommunen, som styrkes ved indsatsen.

Vil se nye udbud

Med det afsæt opfordrer Dorte Bukdahl også til, at kommunerne begynder at formulere udbud på en ny måde:

– Vi skal væk fra, at kommunerne udbyder en løsning. De skal udbyde et problem og bringe det i spil, så den socialøkonomiske virksomhed kan tænke med på løsningen. Hvis et jobcenter udbyder et problem, byder de op til dans: ”Vi har et problem med unge misbrugere, som hverken kommer i uddannelse eller job. Lad os samarbejde om, hvordan vi løser det”. 

Pilen peger begge veje

Men det er så langt fra kun kommunerne, som skal udvise større åbenhed overfor de socialøkonomiske virksomheders løsninger. De socialøkonomiske virksomheder skal også blive bedre til at træde ind på den kommunale banehalvdel.

– Socialøkonomiske virksomheder skal blive skarpe på kommunens perspektiv. I mange tilfælde er de ikke klædt på til at spille ind i kommunernes agendaer. Du er nødt til at forstå, hvad kommunen er for en størrelse, og hvordan man samarbejder med en kommune, siger Dorte Bukdahl.

Det kræver evnen til at skabe relationer på flere planer.

– Du skal både kunne drikke kaffe med borgmesteren og have den tætte dialog med den visiterende sagsbehandler, som skal kende til dit sted og din indsats. Og nok så vigtigt, så skal du finde vej ind på det ledelsesmæssige midterniveau i kommunen.

Bogen ”Gode løsninger på svære sociale problemer”

Udgivet januar 2021 på forlaget Samfundslitteratur. Med afsæt i sine mange år som chef i det offentlige og KL og nu leder af et socialøkonomisk videncenter har Dorte Bukdahl skrevet en bog med nye bud på, hvordan vi som samfund lykkes med at skabe bæredygtige sociale indsatser i krydsfeltet mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Om Dorthe Bukdahl

Leder af Copenhagen Dome. Rådgiver socialøkonomiske virksomheder om forretningsudvikling samt kommuner om udviklingen af deres sociale indsatser. Tidligere syv år som kontorchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune og før det analysechef i KL.

Om Copenhagen Dome

Copenhagen Dome, Videnscenter om arbejdsfællesskab og job til alle hører under socialøkonomiske Grennessminde. Centeret blev etableret i 2017. Copenhagen Dome er også ramme om events og konferencer. 

Læs flere indlæg

Er socialøkonomien samfundets fjerde ben?

Er socialøkonomien samfundets fjerde ben?

Der ligger et stort uudnyttet potentiale i samarbejdet mellem kommuner og socialøkonomiske virksomheder, når det gælder sikringen af fremtidens arbejdsmarked Af Kamille Ebbe, leder af Special Minds og Vækstpark for Socialøkonomi I Danmark taler vi ofte om...

læs mere
De socialt ansvarlige har lagt sig i overhalingsbanen

De socialt ansvarlige har lagt sig i overhalingsbanen

Den Sociale Kapitalfond tilbyder forskellige former for samarbejde med virksomheder, der ved at forene en økonomisk og en social bundlinje både skaber finansielle og sociale resultater Af Thorsten Asbjørn, journalist Som nystartet virksomhed med en klar social agenda...

læs mere
Måske er naboen din nye kunde

Måske er naboen din nye kunde

Med ”Kend din nabo” er der allerede efter første netværksmøde opstået nye samarbejder på Gunnar Clausens Vej mellem virksomheder, som ikke på forhånd kendte hinanden Af Thorsten Asbjørn, journalist Du kender med garanti alt til det med tidlig morgen og sen eftermiddag...

læs mere
45.000 kvinder i hele landet er klar til raske skridt

45.000 kvinder i hele landet er klar til raske skridt

Den velgørende forening Ladywalk, der på 20 år er slået igennem i hele Danmark, rykker nu ind i Vækstpark for Socialøkonomi, hvor de ser de ideelle rammer for udvikling af deres aktiviteter Af Thorsten Asbjørn, journalist Det er svært ikke at blive smittet af den...

læs mere
”Næsten for godt til at være sandt”

”Næsten for godt til at være sandt”

Ordblindetræning er en af de nye virksomheder i Vækstpark for Socialøkonomi, der målrettet er gået efter et kontorfællesskab i krydsfeltet mellem helt almindelige virksomheder og socialøkonomiske Af Thorsten Asbjørn, journalist Vækstpark for Socialøkonomi arbejder...

læs mere

Sådan får du Socialøkonomisk Nyt

Følg os på de sociale medier og få løbende nyheder, viden og debat om udviklingen af socialøkonomien i Danmark.