Selv når vi har allermest travlt, skal vi huske at holde pauser. Kun ved at give os selv mulighed for at restituere bliver vi i stand til at levere på et højt stabilt niveau uden at brænde sammen

Hvordan skaber man et godt arbejdsliv?

Det var det helt store spørgsmål, da Vækstpark for Socialøkonomi var ramme om et foredrag om mental sundhed. ”I travlhed risikerer vi at løbe hurtigere og hurtigere, men det betyder, at vi kommer til at overforbruge af vores ressourcer, og så bliver vi stressede, irritable og triste.” Sådan lød et af de centrale budskaber fra foredragsholder og psykolog Karin Bisgaard.

Den sociale agenda
Vækstpark for Socialøkonomi ser det som en væsentlig del af sin opgave at facilitere foredrag, events og debatter, der løfter virksomheder på den sociale og bæredygtige konto. Dagens foredrag talte direkte ind i den agenda.

”Vi kender alle sammen følelsen af at være effektive på den gode måde. Når arbejdsdagen fungerer optimalt med en god balance mellem opgaver og ressourcer. Når vi føler en høj grad af tilfredshed, og vi leverer en indsats, vi kan være stolte af,” fortalte Karin Bisgaard.

Sådan er arbejdsdagen ikke altid, og balancen tipper, hvis der er flere krav, end vi kan klare. Mange vil prøve at nå mere ved at arbejde om aftenen eller i weekenden. Måske tager vi frokosten ved skrivebordet. Paradoksalt nok er resultatet, at vi arbejder mindre effektivt med stadig større frustration.

Det indre alarmberedskab

Som psykolog oplever Karin Bisgaard, at de fleste mennesker under langvarigt pres kommer på afveje. Forstået på den måde, at vi i belastende perioder reagerer ved at leve, arbejde og opføre os på helt andre måder, end vi egentlig ønsker.

Reaktionerne foregå per automatik, fordi vi som mennesker så at sige er skabt til at reagere på en potentiel fare.

 ”Når vi oplever et pres, går vores indre alarmsystem i gang. Hvis vi tror, at vi møder en løve, så reagerer vi helt automatisk. Men; hvis løven kommer, så husk lige at sætte dig ned!”

Karin Bisgaards pointe om at stoppe op, selv i spidsbelastninger, lød enkel, men deltagernes mumlen vidnede om, at det kan være et svært valg. Som en tilhører sagde:

”Det er typisk pausen, vi giver køb på, når vi er mest pressede”.

Tid til at se indad
I den gode pause er vi i ro og nærværende med os selv. Det er altså ikke nok bare at holde en pause fra opgaverne. Vi skal også mærke efter, hvordan vi egentlig har det. ”Du skal have et ‘eget rum’, hvor du kun er sammen med dig selv. Det er et refleksionsrum, hvor du tager dig tid til at mærke efter, om du er tilfreds. Lever du det liv, du ønsker? Hvad har du brug for?, sagde Karin Bisgaard.

For psykologen handler det om, at vi skal blive bedre til at prioritere.

”Hvis ikke vi selv tager stilling, er der alle mulige andre ting, der tager styringen, mens livet går sin gang. Vi skal vælge aktivt, hvad vi vil reagere på, og hvordan vi vil gøre det. Og her er pausen lige så afgørende som vores evne til at levere,” fastslår hun.

Og der er er meget på spil, understreger Karin Bisgaard:

 ”Alle de mennesker, jeg møder i mit virke som psykolog, er uden undtagelse udfordret i deres ‘eget rum’. For at vi kan skabe bedre liv og arbejdspladser, er det vigtigt, at hver enkelt af os bliver klogere på, hvad det er, vi som mennesker står for”.

Læs flere indlæg